Taler 1
Og jeg er en lille smule nervøs. Det er lidt ligesom, at der skal rives op i et sår. Jeg skal ligesom genfortælle en historie, som jeg prøver at glemme på en eller anden måde, men som jeg også godt ved har defineret rigtig meget de sidste par måneder, men også kommer til at definere meget for mit liv. Du lytter til Sara Bovin Podcast. En podcast som handler om at være et menneske i krise, i kærligheden og i en verden i konstant forandring. I dagens episode skal vi høre en kvindes fortælling om at stå få måneder før sit bryllup og så møde en mand, der fejer benene væk under hende og vækker en lyst, hun ikke har kunne mærke længe. Og vi sidder jo her i din bolig Og hvordan er det egentlig at have mig siddende her lige nu? Jeg føler jo lidt, at det er jo igen på en eller anden måde hemmelighed. Jeg skal holde. Jeg kunne da godt mærke, at jeg var lidt stresset i morges, da jeg skulle sende min mand ud ad døren, og at jeg ikke rigtig kunne fortælle ham, hvad der skulle ske, og hvad jeg skulle.
Taler 1
Det synes jeg var lidt mærkeligt. Særligt fordi efter alt, hvad der er sket, så prøver jeg virkelig ikke at holde nogle hemmeligheder for ham. Men jeg kan også mærke, at jeg har brug for det her på en eller anden måde for at afslutte det hele. Så på en måde er det også lidt befriende at sidde her. På den anden side har jeg også glædet mig. Så der er sket rigtig meget for dig det sidste halve år. Ja, og rigtig meget af det. Det har du sådan set ikke kunne dele med nogen. Nej, hvor var du henne i dit liv for et halvt år siden, inden hele det her begyndte? Jeg var et sted, hvor jeg havde sindssygt meget fart på, og det har jeg været i de sidste par år. Jeg tror, at jeg var nået et sted, hvor jeg var kørt lidt på autopilot. Jeg præsterede super godt fagligt og på det menneskelige plan også. Jeg havde en familie, som havde det godt. Jeg var forlovet. Jeg skulle til at flytte ind i en ny lejlighed, og mit job gik godt.
Taler 1
Sådan Udefra set så alting rigtig godt ud. Men alligevel var det lidt som om denne her autopilot, jeg kørte på. Det var som om jeg var et sted, hvor jeg var alt det, som alle andre forventede af mig, og jeg havde glemt lidt mig selv i processen, og det var som om der var nogle ting der begyndte at komme snigende. Jeg sov dårligt om natten og jeg. Ja ja, jeg kunne ikke rigtig føle glæde, og jeg tror der er mange der kan genkende den der følelse med at at alting kan se rigtig godt ud udefra. Men indeni føles det lidt tomt. Og det er som om jeg ikke rigtig. Selvom at det virkede som om der var rigtig meget værdi i mit liv, så kunne jeg ikke selv se værdien i det. Nu siger du, at andre havde nogle forventninger til dig, som du levede op til. Hvad var det, som du følte, at du skulle leve op til? Jeg havde et rigtig godt job. Jeg kommer fra en meget akademisk familie, og på den front kørte det.
Taler 1
Jeg sidder i en bestyrelse inden for min branche, som som også på papiret ser rigtig godt ud. Jeg var en god kæreste. Jeg er også sådan atlet samtidig, og alting gik egentlig bare rigtig, rigtig godt. Og Jeg. Jeg. Jeg var jo til stede for alle dem, der havde brug for mig, men jeg var ikke rigtig tilstede for mig selv på det her tidspunkt. Hvor længe har du så været sammen med din kæreste? Vi var sammen i 4 år. Han havde friet til dig i december. Ja. Hvordan havde du det med, at han friede? Jeg tror, jeg havde. Jeg er en lille smule ældre end ham, er et par år ældre end ham, og jeg havde presset lidt på for at han skulle fri til mig, for jeg ville gerne have børn, og jeg ville gerne have, at vi startede det næste kapitel af vores liv. Jeg følte, det gav mening. Jeg følte, vi var nået til et punkt i vores liv, hvor det var det, vi skulle.
Taler 1
Så jeg var jo sindssygt glad og lykkelig, og der var ikke noget, jeg hellere ville end at starte vores liv sammen. Den næste del af vores liv sammen, og jeg ville gerne have, at vi blev gift så hurtigt som muligt. hvad der gav mening, fordi jeg gerne ville have, at vi begyndte at lave nogle børn. Så på det her tidspunkt var jeg også glad på den måde, at jeg havde masser at se frem til, og jeg var aldrig nogensinde i tvivl om, hvad det var, der skulle ske.
Taler 2
Hvad er det så, der sker? Hvornår er det, at det begynder at forandre sig for dig?
Taler 1
Jamen i foråret, der begynder jeg så at få det værre. Jeg tror, at jeg har kørt på højtryk i så lang tid, at min krop begynder at give slip, og så bliver jeg sygemeldt med stress. Der er selvfølgelig en masse andre faktorer, der spiller ind. Der var noget dårligt arbejdsmiljø, men jeg tror, det var kommet snigende i lang tid, og det var sindssygt svært at nå dertil, hvor jeg erkendte, at det faktisk var stress, jeg havde, fordi jeg netop er en type, Der, der hele tiden føler, at jeg skal præstere og egentlig har trives ret godt i at køre i et højt gear. Så det var rigtig hårdt at skulle anerkende, at nu var jeg nødt til bare at tage den tid det tog, og respektere, at min krop havde brug for ro, fordi det var min krop, der havde brug for det. Og ja, det var vildt, skamfuldt og svært at håndtere. Men, men jeg prøvede at acceptere det, og så lå jeg ligesom derhjemme og havde rigtig meget tid til at reflektere over mit liv og for ikke at miste mig selv 100 %.
Taler 1
Der holdt jeg fast i mit bestyrelsesarbejde, og vi skulle så på den her konference. Henover fire dages tid, og jeg vælger så at tage afsted, selvom jeg var virkelig i tvivl om jeg skulle gøre det. Og det var første gang i virkelig lang tid, at jeg følte, at jeg kunne trække vejret igen. Jeg var omgivet af mennesker, som for det første ikke vidste, at jeg var sygemeldt, så jeg følte ikke, at der var folk, der passede ekstra meget på mig. Og det tror jeg også, der er mange, der kender det her med, at hvis man er syg, eller hvis man har det dårligt, eller hvis man går igennem hjertesorg, så får I lidt ekstra påpasselig omkring én. Og det eneste man egentlig bare har brug for, er, at alting er normalt. Jeg følte virkelig, at folk så mig, og folk respekterede mig, og jeg kunne bare føle mig fri og levende igen. Og det var så befriende at være der, hvor jeg ikke følte at at jeg skulle være andet end det her faglige menneske, jeg var.
Taler 2
Jeg så en følelse af frihed.
Taler 1
Ja, rigtig meget. Den her følelse af, at jeg kunne trække vejret igen. På den ene side var det også sådan lidt et imposter syndrom, fordi jeg vidste jo godt, at jeg ikke havde det godt, og jeg var også bekymret for, hvordan det ville gå, fordi jeg vidste, at der var et travlt program. Og der var mange mennesker, og jeg vidste også, at der var et stort socialt aspekt i hele den her konference. Så jeg var selvfølgelig også bekymret for, hvordan jeg ville reagere, og hvordan min krop ville reagere på det. Men jeg kunne bare mærke fra det sekund jeg jeg jeg ankom, så følte jeg mig bare fri igen. Og vi har så de her de her faglige dage, og om aftenen er der en masse sociale arrangementer. Det er første gang i et halvt år på det her tidspunkt, at jeg faktisk drak alkohol, hvilket også var intimiderende på en måde, ik? Hvordan ville jeg have det med det? Men jeg hyggede mig bare og gav mig selv lov til at give slip på en eller anden måde og at være i det øjeblik, jeg tror, at jeg havde rigtig meget brug for bare at være der, hvor jeg var, frem for at skulle tænke på alt, hvad jeg havde derhjemme.
Taler 1
Alt omkring mig. Jeg var kun lige der, hvor jeg var. Og i løbet af den her konference der. Vi er nogle stykker af vores bestyrelse, men der begyndte jeg at hænge rigtig meget ud med den her ene mand i vores bestyrelse. Og det var som om vi vi vi bare klikkede. Jeg har kendt ham i nogle år, men vi har aldrig rigtig talt sammen. Og det var som om, at vi bare fandt hinanden midt i alting. Vi kunne virkelig. Jeg kunne mærke, at han havde rigtig mange af de samme værdier, som jeg havde. Og jeg tror også, at han kunne mærke det. Og vi har den samme form for humor, og vi sådan rent fagligt var vi også meget enige. Så vi havde rigtig meget tilfælles lige pludselig. Og det gjorde jo så naturligt, at vi bare hang ud sammen Og så til de her sociale arrangementer om aftenen. Så søgte vi jo naturligvis også hinanden, fordi vi kunne mærke, at der var en form for kemi. Og så den ene aften, mens vi stod der, og musikken spillede, og det var som om alting omkring os bare stod stille, så begyndte vi at kysse, og så endte vi sammen.
Taler 1
Og jeg tror aldrig nogensinde, jeg havde forestillet mig, at det ville ske.
Taler 2
Altså at du kunne finde på at være utro.
Taler 1
Ja. Jeg har igennem mit liv haft rigtig meget utroskab i mine tidligere forhold. Det har aldrig været mig, der har været utro, men derfor tror jeg heller aldrig, at det var noget, jeg selv kunne forestille mig at være. Og jeg havde heller aldrig nogensinde tænkt tanken i forhold til den kærlighed, som jeg har til min mand. Jeg har aldrig kigget på nogen andre, men på den måde, som jeg gjorde den aften.
Taler 2
Hvordan var det at stå der og så kysse en anden mand?
Taler 1
Jeg tror lige til at starte med, så tænkte jeg hvorfor gør jeg det her? Men så blev den hurtig overtaget af den her følelse af bare at være i nuet, og så glemte jeg alt om det. Og så var der i små glimt en lille tanke, der poppede op og sagde Det skal du ikke gøre det her. Men jeg var så meget i nuet på det her tidspunkt, og jeg følte lige pludselig, at jeg kunne mærke mig selv på en helt anden måde, end jeg har kunnet i så lang tid, at jeg ligesom gav mig hen til de her følelser og jeg. Jeg følte, at jeg var et sted, hvor jeg tænkte Jeg kan ikke give slip på det her lige nu. Fordi nu kan du endelig mærke dig selv igen. Nu kunne jeg endelig, virkelig. Jeg kunne mærke, at alt i min krop. Jeg kunne mærke, at jeg levede. Jeg kunne mærke, at følelserne på en eller anden sprudlede. Selvom det var rent fysisk, og det var sindssygt rart og vildt overvældende.
Taler 1
Men allermest, så var det bare så rart at føle mig levende igen. Ja.
Taler 2
Og hvad skete der så? Efter vi havde kysset.
Taler 1
Vi tog hjem sammen og sov sammen og havde sex. Og det var også virkelig godt. Og igen den her følelse af at føle mig levende. I en lang periode havde jeg faktisk også haft mistet mit libido, og jeg havde ikke haft sex i flere måneder faktisk. Og jeg vil egentlig kalde mig selv for ret seksuelt menneske i det hele taget. Jeg føler, at jeg. Jeg elsker sex, og jeg har altid elsket sex og at være intim og kysse og kramme og alt det her. Men, men der har bare været slukket i så lang tid, så nu kunne jeg. Der var så mange aspekter i mig selv, hvor jeg følte mig levende igen. Både mentalt og menneskeligt, men også fysisk. Lige pludselig så det ud som om der blev tændt en gnist inde i mig selv midt i alt det her kaos, jeg stod i. Og så så morgenen efter. Så tænkte jeg Okay, det var, det var den her gang. Nu har jeg fået tændt en gnist. Det var det.
Taler 1
Men, men han kunne ikke lade mig være, og det skal lige siges, at ham her jeg var sammen med. Han er selv gift og er 15 år ældre end mig selv, så vi var jo begge to et sted, hvor det var ligesom to to verdener, Der blev forenet midt i alt det her kaos på en eller anden måde. Og to liv, der skulle mødes midt i det hele. Og jeg havde ikke indtrykket af, at han var ulykkeligt gift. Jeg havde faktisk indtrykket af, at han havde det rigtig godt med sin hustru. Og det samme havde han jo med mig. Og jeg tror begge to, at vi følte, at alting var godt i vores liv. Eller i hvert fald i vores forhold. Men han ville ikke give slip på det. Så hele dagen efter går vi sådan lidt i krogene. Og kysser lidt. Og når vi går forbi hinanden, så snitter vores hænder hinanden. Og vi kan ligesom ikke rigtig lade hinanden være. Og meget hurtigt begynder han jo også at lægge ord på, at han synes, jeg er dejlig og skøn og smuk og lækker.
Taler 1
Og at han synes jeg er mega skarp. Og alle de her ord, som bare er. Sindssygt rare at høre, når man står i en krise selv. Det, der var det mærkeligste ved det, var, at jeg ikke havde dårlig samvittighed. Fordi jeg følte, jeg gjorde det 100 % for mig selv. Og det var sindssygt rart for en gangs skyld at gøre noget kun for mig. Det var. Det var virkelig rart, at jeg for en gangs skyld ikke skulle tænke på nogen andre i det her, jeg gjorde. Jeg tror, det var derfor, jeg ikke havde dårlig samvittighed over det, og jeg kan huske, jeg talte med ham her fra min bestyrelse om det, og vi var begge to enige om Jamen, der er egentlig ikke rigtig nogen af os, der har dårlig samvittighed over det, men jeg kan huske den dagen efter, når min forlovede ringede til mig. Så kunne jeg da godt mærke, jeg lige skulle trække vejret en ekstra gang, før jeg tog den. For jeg tror i hvert fald som kvinde, så Føler jeg altid, at man kan mærke, når der er sket noget, Men man kan høre det på den andens stemme, og man kan mærke det i den energi, der er omkring én.
Taler 1
Og der vil jeg så sige, at jeg tror, at mænd har en lidt anden intuition, end kvinder har. Men jeg har altid kunnet mærke det, når jeg selv har oplevet utroskab og hører det i hvert fald på deres stemme. Så lige pludselig skulle jeg jo til selv at være være den, der ikke ændret min energi eller ændret mit stemmeleje. Og det synes jeg var ret svært. Men alligevel så fordi at jeg ikke havde den her dårlige samvittighed, så var det meget naturligt. For selv om at jeg godt kunne mærke at min energi var der lige pludselig et andet sted, så så tror jeg ikke, at han tænkte mere over det. Og det var rart for mig. Ja.
Taler 2
Hvordan er det at sige farvel til hinanden efter nogle dage?
Taler 1
Det er egentlig okay. Vi bor i to forskellige dele af landet. Og jeg tror, at jeg tænkte Nå, men det var måske bare det, og vi talte lidt om det her med, om vi kunne være kursus kærester, og så kunne vi have det lidt sjovt en gang imellem, når vi når vi sås enten til bestyrelsesarbejde eller på andre konferencer. Men, men vi havde en god kemi, og det var ligesom det. Så vi siger farvel til hinanden og har det jo egentlig bare godt, efter vi har hygget os rigtig meget. Men så stopper den bare der, fordi så begynder vi at skrive sammen. Dag ud og dag ind, og vi ringer sammen, når det kan lade sig gøre. Det er jo der, det begynder at gå galt, kan man sige. Rigtig galt, fordi vi begynder at have en intim relation, som er udover det fysiske, og som faktisk ender i en forelskelse.
Taler 2
Hvornår mærker du, at du er blevet forelsket i ham?
Taler 1
Der går lidt tid. Fordi selvom han faktisk. Jeg vil næsten kalde det love, bomber mig ret hurtigt og siger, at han er vild med mig, og jeg er kommet ind under huden på ham og han tænker på mig hele tiden. Så tror jeg at jeg siger til mig selv, at det jo egentlig bare er en fascination det her. Der står en mand, som jeg synes er super lækker og flot, og som jeg har en god fysisk kemi med. Og han siger alle de her søde ting til mig. Så så ved jeg jo godt, at det ikke er kærlighed. Så jeg prøver at lægge det lidt fra mig. Men så så ses vi igen et par uger efter. Og så kan jeg godt mærke, at okay, det er lidt mere end bare en fascination det her. Jeg kan virkelig mærke ham, og jeg kan mærke, at han også mærker mig. Og jeg tror, at det her med forelskelse. Når jeg ser det lidt i retrospekt, så. Jeg føler forelskelse.
Taler 1
Det bunder lidt i kærlighed, og jeg føler, at der skal to til. At man kan være forelsket, for ellers er det bare en fascination. Og det var virkelig det, jeg følte. Jeg følte virkelig, at vi begge to var i det på på lige fod. Så det er her i en måneds tid efter begynder jeg at kunne mærke, at jeg er ved at blive. Jeg er forelsket i ham.
Taler 2
Og har ikke set hinanden i den her måned. To uger efter.
Taler 1
Den her konference ses vi igen, hvor at han kommer til København og vi vi. Vi sover sammen og så skal vi til til et bestyrelsesmøde. Og så møder vi hinanden igen på Roskilde Festival igen et par uger efter.
Taler 2
På det her tidspunkt er du jo også forlovet. Hvor lang tid efter skal du giftes?
Taler 1
Jamen, tre måneder efter. Ja.
Taler 2
Så det står i den situation, at du har sagt ja til at skulle giftes om tre måneder. Ja. Og samtidig så har jeg mødt den her mand. Ja, som du har udviklet følelser for.
Taler 1
Ja. Ja. Det var en meget syret situation, og det mærkeligste ved det hele var, at jeg egentlig ikke rigtig vidste, hvad min plan var med det. Jeg tror igen, at jeg var blevet ved med at holde fast i det her med at være i nuet, og det var som om mine frontallapper var fuldstændig forsvundet, fordi alt der hed konsekvensberegning, det eksisterede bare ikke på det her tidspunkt.
Taler 2
Så hvad var det, der ligesom havde overtaget?
Taler 1
Jeg tror, at det, der havde overtaget, var, at jeg havde mødt et menneske, som fik mig til at føle mig set igen. Jeg kunne lige pludselig mærke mig selv igen, og jeg kunne mærke en gnist i mig selv igen. Det her med bare overhovedet at føle noget, at føle glæde og at ikke føle mig så tom. Og lige pludselig så alt det her med alt det udefra. Det gav pludselig mening i forhold til, hvordan jeg havde det indeni. Men det var bare den forkerte person, der fik mig til at føle det. Lige pludselig kunne jeg. Kunne jeg mærke min egen værdi igen, og det hele gik op i vasketøj og madlavning og rengøring eller arbejde og. Og fordi jeg stadig var sygemeldt, så havde jeg jo også en masse tid til bare at gøre nogle af de ting, jeg havde lyst til. Det var. Det var sådan, at han skulle på Roskilde med sin hustru og sine to børn, og jeg skulle derhen med nogle venner. Så vi havde selvfølgelig talt om, at det kunne da være sjovt at mødes.
Taler 1
Men vi gik jo lidt på kompromis med den måde, vi kunne mødes på, fordi han var der jo med sin familie. Men vi mødes, og det er nok noget af det, jeg. Det er nok det, jeg har det værst med. Det er, at vi hænger ud sammen med hans hustru en hel aften og hans børn.
Taler 2
Så du møder dem?
Taler 1
Ja, og ender faktisk med at være sammen med dem nærmest hele dagen. Og det var jo en sindssygt mærkelig situation. Min forlovede var derhjemme, og jeg var der sammen med hans hustru og hans børn, og. Det var jo nok et af de største bedrag i alt det her. Det var, at vi var store, løgnen direkte op i ansigtet. Men vi gjorde det. Og på den ene måde, altså på den ene side var det var det nemt at gøre. Og på den anden side var det sindssygt svært, fordi vi havde jo bare lyst til hinanden.
Taler 2
Hvordan var det at se ham sammen med hans hustru?
Taler 1
På den ene side var det svært, men på den anden side vidste jeg også godt, hvad han følte for mig. Og det var jo ligesom det de betingelser, jeg var gået ind i det med. Det var, at jeg vidste, at han havde en derhjemme. Men han bekræftede mig også hele tiden i, at han var vild med mig, og at han havde lyst til mig. Så så på den måde. Så det gav mig på en eller anden måde en uovervindelig følelse, og jeg følte mig mærkeligt nok valgt til midt i det hele.
Taler 2
Du bruger en hel dag sammen med ham og hans hustru og børn, så Altså I kan jo ikke være sammen. Eller nej, alt det fysiske, når de var der. Nej.
Taler 1
Jeg tror der blev bygget en sindssyg seksuel. Stemning op imellem os. Sådan rigtig spænding mellem os. Og det var jo på en eller anden måde også sindssygt. Fedt det var. Det var super spændende og det her med at det var så forbudt, og vi ville så gerne hinanden, men vi kunne ikke få hinanden. Det var. Det var virkelig interessant, og der var et øjeblik. En af aftenerne, hvor vi stødte på hinanden, hvor hun tog hjem, og så var vi efterladt alene sammen, og det var som om, at vi turde stadig ikke rigtig at gøre noget. Vi var bange for, at der var nogen, der så os. Jeg havde jo også folk, jeg kendte rundt omkring, og hvad hvis hun lige pludselig kom tilbage? Så vi var. Vi var sindssygt bekymrede for, at vi ville blive opdaget. Så vi sidder der en sen nat og sidder bare og kigger hinanden i øjnene og fortæller hinanden om, hvor forelskede vi er i hinanden, uden at der egentlig sker så meget andet.
Taler 1
Og så kysser vi hinanden et kort øjeblik, og så går vi hver til sit.
Taler 2
Og hvad mærker du så, når du går derfra?
Taler 1
Jeg tror i hvilken som helst anden sammenhæng, der tror jeg, at jeg ville have været ked af det eller været lidt frustreret. Men her Jeg følte mig bare forelsket, og jeg følte mig glad, og jeg tænkte Det skal nok gå det hele. Det var fordi det føltes så gensidigt, og fordi vi stod lidt i den samme situation begge to, så så virkede det så ægte, at det skræmte mig ikke. Og det gjorde mig ikke frustreret eller ked af det. Men vi havde brug for mere tid, og det accepterede jeg.
Taler 2
Og så tager du hjem. Har du nogle overvejelser i forhold til det parforhold, du er i? I skal giftes. Du har de her følelser for denne her mand, du har mødt hele tiden.
Taler 1
Hver dag, Hele tiden. Jeg bruger rigtig meget tid på at mærke efter i forhold til, hvad er det, jeg har manglet? Hvad er det, der er galt? På en eller anden måde i det forhold jeg er i lige nu, der gør, at jeg kan. Jeg kan fortsætte det her, der gør, at jeg har lyst til at fortsætte det her. Er det fordi, at den mand jeg er sammen med, at han ikke giver mig det jeg har brug for? Eller er det fordi jeg jeg har? Jeg er nået til et sted i mit liv, hvor jeg vil noget andet, så jeg gør mig sindsygt mange tanker omkring det, og jeg tænker da også på at forlade min forlovede. Det er rigtig svært, fordi jeg jeg ved ikke hvor det bærer hen. Og selvom jeg taler med ham fra min bestyrelse om at at jeg at hvad vi kunne være og hvor vi kunne, vi kunne ende henne, og vi taler om at at finde sammen og det liv vi kunne have.
Taler 1
Og så er jeg stadig i tvivl om, om det kan lade sig gøre. Om vores liv kan forenes. Og derfor er det enormt forvirrende periode, og at det ene overskygger det andet. Og ja, jeg er sindssygt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig føler på det her tidspunkt. Men jeg ved. At der er noget, jeg mangler i det forhold, jeg har lige nu, eller at det forhold, jeg har til min forlovede. Jeg ved, at jeg mangler noget, noget nærvær. Jeg ved, jeg mangler at blive set på den måde. Jeg har brug for at blive set, og jeg tror. I lang tid har vi begge to kørt vores forhold lidt på autopilot. Det her med at man tager på arbejde, man kommer hjem og laver mad, rengøring, vasketøj og alt det her. Så på den måde, så er intimiteten forsvundet en lille smule i vores forhold. Og fordi jeg samtidig ikke har haft det særlig godt, så er der meget lidt intimitet. Og det er ikke fordi kærligheden er forsvundet.
Taler 1
Jeg kunne sagtens se fremtiden med ham. Jeg kunne sagtens se, og det har jeg altid kunne. Men nærheden var der ikke, og jeg følte lige pludselig at mere at jeg var en funktion, end jeg var det menneske, jeg havde brug for at blive set som. Og det gør jo noget ved en, når man lige pludselig ikke bliver set som et menneske eller som en kæreste eller som en forlovet, og man mere bare bliver set som den her funktion, der skal lave mad og gøre rent og ordne ting. Alt det fik jeg jo opfyldt hos ham den anden. Så på den måde, så var det svært at give slip på det, fordi det var virkelig noget, jeg havde brug for. Og det var noget, jeg længtes efter. Men, men, uanset hvor meget jeg længtes efter det, så fiksede det jo ikke det, jeg havde derhjemme. Og det var rigtig, rigtig svært at finde ud af, hvordan jeg skulle fikse det.
Taler 2
Hvornår var det svært at være i det?
Taler 1
Det var svært at være i det, når jeg kunne mærke, at min forlovede. Han begyndte at lægge mærke til, at jeg havde trukket mig lidt. At jeg på den ene side virkede som om jeg var glad og var blevet mere energisk og gik mere ud og havde det sjovere på en måde. Men det var ikke sammen med ham, og det tror jeg, han havde det rigtig svært ved. Han sagde flere gange, at han synes, jeg havde ændret mig. At han syntes, at jeg havde trukket mig lidt og han ikke kunne mærke mig, og det var svært at være i, fordi han havde jo ret. Han havde jo helt ret i, at jeg havde trukket mig, fordi alt mit fokus var et andet sted. Alt mit. Mit nærvær var et andet sted, og alle mine drømme var et andet sted, fordi jeg drømte lige pludselig ikke sammen med ham længere. Drømme sammen med en anden mand. Og det var. Det var det sværeste at være i. At skulle lyve overfor ham.
Taler 1
At jeg skulle se ham i øjnene og sige, at der er ikke noget galt. Alt er okay, og jeg har det godt, og jeg elsker dig. Det var sindssygt svært, for der var et tidspunkt, hvor jeg var i tvivl, om jeg elskede ham, og om jeg virkelig elskede ham længere. Hvis jeg kunne gå hen og blive forelsket i hinanden. Man kan stadig elske ham.
Taler 2
Og så kan man sige så var der så bare den ekstra dimension af, at vi havde et bryllup i vente.
Taler 1
Ja, og vi var lige flyttet ind i en ny lejlighed, og alting skulle ligesom være romantisk og det her nye kapitel og vi skulle glæde os. Men der var ikke glæde fra nogen af os, og jeg havde jo stadigvæk været sygemeldt med stress, og jeg tror, at jeg på det tidspunkt. Nu var der måske gået to måneder, siden. Jeg var blevet sygemeldt. Der brugte jeg det stadig som en undskyldning for at sige, at jeg havde det ikke så godt, og jeg havde ikke så meget overskud lige til alt det her derhjemme. Og det var lidt voldsomt med en flytning, og jeg var lidt stresset over brylluppet, selvom jeg overhoved ikke var stresset over det bryllup, for alting var på plads. Men jeg prøvede at finde på undskyldninger for ikke at behøve at være nærværende over for ham og ikke behøver at være intim med ham. Ikke bare på det fysiske, men men men mest på det menneskelige og på det mentale og det. Det eneste jeg kunne tænke på var, hvornår jeg fik lov til at se ham den anden igen.
Taler 2
Og hvad sker der så?
Taler 1
Vi ser hinanden et par gange mere, og vi har lagt planer for fremtiden og mange planer, så vi finder et hotel, hvor vi mødes, og så tager vi ud og spiser steder, hvor at vi ikke tænker, der er nogen, der der kan møde os, som vi kender. Og det gik jo udmærket, og det er sjovt, fordi jeg følte virkelig, at jeg levede i en film. Jeg følte, at alt, hvad der foregik, det var som taget ud fra en Hollywoodfilm. Og det var sindssygt underligt. Så så vi. Vi har ligesom et døgn sammen ad gangen, hvor det er sindssygt intenst. Og jeg var faktisk ret bekymret for, om vi overhovedet havde noget at tale om. Men vi kan ikke stoppe med at tale sammen. Vi, vores kemi er bare uovervindelig.
Taler 2
Taler I sammen om, hvad det er, der sker imellem jer, og hvad der skal ske, når I nu har det sådan med hinanden?
Taler 1
Ja, mange gange. Ofte. Vi taler også ofte om, at om vi skal lade være med at tale så meget sammen, og om vi skal prøve at lægge låg på, om vi skal prøve at holde det til, at det kun er fysisk. Men han er så forelsket i mig. Jeg føler også, at jeg er rigtig forelsket i ham, så vi taler om, at okay, men vi har brug for mere tid. Mere tid, hvor det ikke bare er et hotelværelse eller en lækker middag, men tid hvor vi kan. Vi kan mærke hinanden på alle planer, og vi taler om, hvordan han kan blive skilt fra sin kone og hvordan. Hvis jeg bliver gift, kan blive skilt fra min mand, hvordan det logistisk ville give mening. Men vi taler også om, at han er ikke klar til det endnu, fordi han har to drenge, som han skal passe på. Og jeg kunne mærke, at det var dem, der betød allermest for ham i det her, og det var dem, han var allermest bekymret for at skuffe.
Taler 1
Han fortalte mig også, at han havde haft en affære før 10 år før, hvor han også var blevet dybt forelsket i hende, hvor hans hustru opdager det. Men man var nødt til at at vælge hende, fordi han havde små børn, og det var vigtigere. Om den her hjertesorg proces, samtidig med at han skulle redde sit ægteskab og om hvor svært det havde været.
Taler 2
Hvordan var det at høre, at han havde haft en affære før?
Taler 1
Jeg blev bekymret, for jeg var. Jeg var bange for, at han ville vælge hende igen. Og så samtidig tænkte jeg Jo, men hvis han vælger mig, jamen så kan det jo også være, at han får en affære igen. Det kommer i hvert fald op i hovedet på mig, om det er et mønster han har. Særligt fordi. han fortalte mig, at den første gang han havde en affære, der havde de det rigtig dårligt i deres forhold, men det havde de ikke på det her tidspunkt, og det var også derfor, jeg tænkte, at det måske var anderledes. Hvis han kunne blive forelsket i mig, når de havde det bedst, så var det måske der, han ville vælge mig.
Taler 2
Men en dag, så får du så et opkald. Ja.
Taler 1
Jeg er på arbejde på det her tidspunkt, og det er fra et nummer jeg ikke kender, og jeg havde lige en pause, så jeg tjekker lige, hvem det er. Og så kan jeg se, at det er hans hustru, der har ringet til mig. Og det første jeg tænker, det er, at der må være sket noget med ham. For det skulle jeg jo selvfølgelig vide. Og uden egentlig lige at overveje det en ekstra gang, så ringer jeg tilbage til hende, og jeg kan mærke, at det jeg så er i gang med at ringe til hende, så tænker jeg Åh nej, selvfølgelig ringer hun ikke for at fortælle dig sket noget med ham. Hvorfor skulle hun ringe til mig? Jeg har lige talt med ham for 20 minutter siden. Hvorfor skulle hun ringe til mig og fortælle hvad? Har jeg noget med det at gøre? Og så går det op for mig, at hun har opdaget det, og hun tager den, og så siger hun bare Jeg ved godt, at du har noget med.
Taler 1
Min mand og jeg fryser fuldstændig. Jeg glemmer aldrig det øjeblik, og jeg kan mærke hele min krop begynde at sitre igen, for jeg kan. Jeg kan mærke den følelse, jeg havde i kroppen, da hun sagde det, også fordi jeg jo kendte hende nu. Det eneste jeg kunne sige er bare okay. Jeg blev overvældet af skyld og skam, og så blev jeg sindssygt ked af det. Det var bare ikke det, der skulle ske. Det var ikke det, der var meningen. Og så blev jeg vred, fordi jeg vidste, at det var ham, der havde lavet en fejl, for jeg vidste, at hun havde opdaget det, fordi han ikke havde været forsigtig.
Taler 2
Siger hun. Noget andet til dig, udover at du har noget med hendes mand? Hun siger.
Taler 1
At hun er skuffet over mig, og at hun ikke vil kunne tilgive mig for det svigt, jeg har udsat hende for. Og jeg siger ikke særlig meget, men hun prøver lidt at få noget ud af mig og siger Har du ikke noget at sige? Jeg siger nej, egentlig ikke. Det er jeg ked af, siger jeg. Og så siger hun okay farvel. Og så lægger hun på.
Taler 2
Og så stod du der.
Taler 1
Jeg mødte på arbejde. Og skulle prøve at samle mig selv, og jeg prøver at skrive til ham, og vi taler om en. En halv time før hun ringer, har han skrevet, hvor forelsket han var i mig, og at han savnede mig, og han tænkte på mig. Det var som om. På et splitsekund blev alting bare revet væk under mig. Så går der måske en halv time. Så ringer han til mig med hende på medhør, og først fortæller han mig, at de skal skilles, og det er ligesom at finde ud af det. Men at vi kunne have kontakt længere, og hun siger, at han vil gerne have hende tilbage, og at jeg skulle fortælle hende, at det ikke var mere, og at vi ikke havde fremtidsplaner, og at vi ikke havde tænkt os, at det skulle være andet end noget fysisk. Og det var jeg jo nødt til at sige det var. Så på et splitsekund var jeg jo nødt til at gøre hele vores historie til hendes fortælling. Og det var det, der gjorde mest ondt.
Taler 1
Det var som om, at alt det store, jeg havde følt, det følte jeg helt alene. Selvom det klart var hende, der var blevet svigtet allermest, så følte jeg, at det største svigt, og hun truer mig med at fortælle det til min forlovede. Hun siger, at hvis ikke jeg selv siger det, så vil hun gøre det. Hun prøver på en eller måde at presse mig lidt og tvinge mig til at sige nogle ting og tvinge mig til at sige undskyld og. Jeg siger undskyld, og selvom det var det var tomme ord, så, så, så ender hun med at sige jeg Jeg accepterer din undskyldning, og jeg siger det ikke til din forlovede, men jeg kommer aldrig til at tilgive dig. Og han sad bare og sagde ingenting.
Taler 2
Hvor lang er den telefonsamtale med de to?
Taler 1
Fem minutter, tror jeg. ikke særlig lang tid, fordi jeg vidste godt, at uanset hvad jeg sagde, så var det game over. Jeg vidste godt, at han prøvede i det her øjeblik, selvom det ikke var sådan det føles. Jeg tror, han prøvede at beskytte mig og sikre mig, at jeg i det mindste kunne komme ud af det her på en på en. På en måde, så jeg ikke ødelagde noget for mig selv. Og så måtte han jo håndtere det, som han nu kunne. Men, men problemet var bare, at det var ikke sådan det føltes. Jeg følte mig virkelig valgt fra, for jeg fik aldrig lov til at høre hans ord. Jeg fik kun lov til at høre ham tale, når hun var til stede.
Taler 2
Hvor lang tid siden er det opkald?
Taler 1
Det er 3 2 måneder siden.
Taler 2
Og så lægger du på. Ja. hvad er det sidste, der bliver sagt? Det er, at.
Taler 1
Vi ikke kan have kontakt længere. Ud over vores bestyrelsesarbejde. Ja, det var faktisk bare det.
Taler 2
Og så har du ikke hørt fremtiden.
Taler 1
Øh. Jeg hørte ikke fra ham selv. Men jeg har set ham siden for tre uger efter det her opkald. Der skal vi til et bestyrelsesmøde og de her tre uger. Det er som om jeg bare lukker fuldstændig ned. Jeg skal lige pludselig ikke gå igennem en kæmpe hjertesorg fem uger før jeg skal giftes. Og jeg kan huske, at jeg kommer hjem. Jeg ved ikke engang, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan ikke lade være med at græde. Jeg. Jeg skriver til ham, at jeg har brug for at tale med ham. Og han siger bare, at han ser, hvad han kan gøre. Men der sker ligesom ikke andet, og min mand kommer. Eller min forlovede kommer hjem, og han ser ked af det og siger bare Det har været en hård dag på arbejde. Jeg er endelig kommet tilbage og det har. Det har bare været en hård dag og det samme med dagen efter. Men jeg kunne mærke, at jeg kunne simpelthen ikke være i sorgen, så jeg.
Taler 1
Jeg vælger faktisk at fortælle min forlovede, at jeg har været ham utro, for jeg var nødt til at kunne give en forklaring på, hvorfor jeg var så ulykkelig.
Taler 2
Hvornår vælger du at gøre det? Det gør jeg.
Taler 1
Dagen efter, at jeg har fået opkaldet.
Taler 2
Hvordan fortæller du ham det?
Taler 1
Jeg siger til ham, at det var en enkelt gang. Vi sidder i sofaen, og jeg har tårer i øjnene, og jeg er ked af det. Og jeg græder, og jeg kan ikke lade være med at græde. Og han bliver ved med at spørge mig ind til, hvad der er galt, og hvad der sker, og om der er sket noget. Og så kigger jeg på ham, og så siger jeg til ham Jeg har været sammen med hinanden. Og så spørger han mig direkte, om det er ham. Og han ved godt, hvem han er. Ja. Og så siger jeg Ja, det er det. Og det skete på denne her konference. Og det var bare en enkelt gang. For det var det eneste, jeg kunne overskue på det tidspunkt. Og hvordan reagerer han på det? Jamen, han lukker også lidt ned. Han bliver sådan lidt følelseskold, vil jeg næsten kalde det. Jeg tror, han bliver rigtig tom indeni. Og jeg tror også for ham er det som om alting slår klik.
Taler 1
Alt det her med, at jeg jeg ikke har været nærværende eller intim. Og jeg har været en anden version af mig selv. Jeg har været ved siden af mig selv. Det giver mening lige pludselig. Fordi jeg har haft svært ved at kunne leve i den skyld, som har naget mig. Men han er jo også frustreret, kan jeg mærke på ham. Fordi jeg ved godt, at han ikke vil gå fra mig. Og han ved også godt, at han ikke ville gå fra mig. Men nu skal han til at leve med, at jeg har valgt en anden frem for ham. Og min mand. Han er en mand, der går meget op i værdighed og respekt. Og lige på de to punkter. Det var i hvert fald noget af det, som jeg var trådt allermest på ved at være ham utro. Så det var det var rigtig svært for ham. Og han siger ikke særlig meget, og jeg fortæller ham, at jeg bare gerne vil være sammen med ham. Og jeg tror også på det her tidspunkt går det op for mig, at hvad det egentlig er, jeg har at miste.
Taler 1
I hele den her proces med at finde mig selv og finde mit eget værd. Som jo egentlig Er kommet af en anden mand. Har fundet det frem i mig, så var jeg også ved at miste det, jeg elskede allermest. Det menneske, der elskede mig aller, aller mest. Så han fortæller dig, at han ikke går fra dig. Ja, men han er også enormt vred. Ikke på en. Han råber og skriger ikke, men jeg kan mærke at han er. Han føler sig bare helt vildt svigtet, og det forstår jeg jo godt. Og vi har et bryllup 5 uger efter der skulle afholdes. Så i går og planlægger brylluppet samtidig med at I er i den her parforholds krise. Ja, og alle omkring os, der fortæller om, hvor meget de glæder sig og og om der er styr på det hele og spørge ind til det hele tiden. Samtidig med at det bare slet ikke er det, vi fokuserer mest på. Vi fokuserer på at redde vores forhold. Vi starter i parterapi, og det er sindssygt svært for mig at være i.
Taler 1
Jeg føler, at jeg skal redde noget, jeg på den ene side ikke rigtig føler, der kan reddes, men samtidig vil jeg jo gøre alt i verden for, at jeg kan, og for at jeg kan finde tilbage til det, der gjorde, at jeg i første omgang gerne ville gifte mig med ham. Ja. Og det vidste han ikke. Jeg gik igennem. Han vidste ikke, jeg gik igennem de følelser, for han troede jo bare, at jeg gerne ville. At jeg ville gøre alt for at vi kunne finde tilbage, og at vi kunne. Og at han kunne tilgive mig. Ja. For i virkeligheden ville jeg egentlig bare gerne tale med ham den anden igen. Jeg savnede ham rigtig meget. Jeg savner det, vi havde. Jeg savnede det. Vi, vores samtaler, vores vores forståelse for hinanden og for livet. Og så savnede jeg måske også lidt den modenhed, han kom med. Jeg var ikke så bange for livet og for alt, hvad der skulle ske. Når jeg talte med ham, og det var rart.
Taler 1
Det var ligesom en dyne, man havde over sig, hvor man følte sig tryg og varm. Men den var der bare ikke længere. Og nu stod jeg her i det her forhold, hvor jeg skulle prøve at overbevise mig selv om, at det er det rigtige. Og det var det, jeg skulle. Prøve at lægge alt det andet væk, som jo også var mig selv på en eller anden måde. Så jeg skulle prøve at holde fast i mig selv At finde det her ståsted i mig selv, samtidig med at jeg skulle være der for min forlovede og vise ham den kærlighed, som han jo fortjente, og som jeg også vidste, at jeg havde indeni, men som virkelig var langt væk. Talte du med nogle andre end din kæreste om det her? Vist jeres familie og venner, hvad det var jeg havde? Jeg havde. Jeg havde fortalt min. Jeg fortalte det til min far. Og til min mor. Og jeg fortalte dem hele historien. Og de var helt vildt støttende. Man kan sige min.
Taler 1
Min far gik fra min mor, fordi han fandt en anden. Så det var faktisk derfor, at jeg fortalte ham det. Og selvom min mor var den, der svigtede, så var hun også enormt støttende. Og de fokuserede jo mere bare på, at jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville. Og uanset hvad der skete, om det så var dagen før brylluppet, eller at jeg sagde nej oppe ved alteret, så vil de være der for mig, men for mig så. Vidste jeg også godt, at jeg var. Jeg ville gerne finde tilbage til den kærlighed. Jeg vidste, at den var der, for jeg kunne mærke, at jeg havde ikke lyst til at gå, og jeg prøvede virkelig at mærke efter, om det var fordi det var det var. Det var trygt at blive. Det var nemt at blive, og det var en vildt svær proces at gå igennem, for der var mange gange, hvor jeg overvejede om om det var det værd at blive, og om jeg måske ville have det bedre ved bare at være alene, fordi måske havde brug for at finde mig selv.
Taler 1
Måske jeg skulle have noget tid for mig selv. Men når jeg tænkte på min fremtid og på hvor jeg skulle være om ti år, så var han der bare. Min mand eller min forlovede. Og det var det, der var udslaget. Eller uden faldskærm for at jeg blev. og at jeg så prøvede at vende min energi til at fokusere 100 % på ham.
Taler 3
Jeg kan ikke lade være med at sidde og tænke på, hvordan det kan være, at man både kan være dybt forelsket i én og så samtidig være på vej til at blive gift med sin forlovede. Derfor har jeg kontaktet Joan Ørting, som både er sexolog og forfatter og parterapeut, for at tale med hende om det her. Der er så mange, som oplever det her med, at når man har været i et parforhold i noget tid, så er det ligesom om den dér libido, den forsvinder, og så møder man et menneske, som bare på nogle få timer kan få en følelse ind i én. Som at man simpelthen oplever det her med, at man bliver mere levende. Man mærker sig selv på en helt anden måde.
Taler 4
Jo ja, altså der kan være nogle forskellige vinkler på den her, fordi vi kunne både tale om, at der er to slags parforhold, Altså der er de relationer, hvor vi vælger hinanden ud fra behov og behov omkring. Men jeg kunne godt tænke at blive valgt, og jeg har ikke selv nogensinde valgt mig selv. Så tænk hvis der var én, der valgte mig eller måske har svært ved at være alene. Så vil man gerne have en, så man ikke er alene. Eller måske har man nogle drømme om familier og forskellige ting, som man kan have et behovs forhold og et behovs forhold. Der handler det om at få dækket de behov, og når behovene så er dækket, så kan det være svært at få lyst. Erotisk lyst til den mand, der har hjulpet én eller den partner, der har hjulpet én med at få dækket sine behov og fået. Man har fået sine to børn. Men på den anden side af de to børn, der har man ikke den erotiske lyst, fordi man er ikke et lyst forhold.
Taler 4
Så er der et behovs forhold, at der er lyst forhold, og det skal vi ligesom blive bevidste omkring. Er jeg i behovs forhold eller et lyst. Forhold og lysforhold er jo der, hvor vi har lært at dække vores egne behov, kan man sige. Altså, man har. Man kan godt leve alene, man kan godt få sit liv til at fungere og alt det der, og man har egentlig brug for en at dele sit liv med. Man skal ikke længere have noget på den måde. Det er mere skabt ud af en lyst til at give og til at jeg til at lege sammen og altså derfor også mere erotisk.
Taler 3
Så når man har været i et parforhold i noget tid, og det har måske været ud fra et behov, ja så savner man lysten.
Taler 4
Ja så er det jo væk derfra, fordi det var ikke lyst. Det var baseret på behovs forholdet. Det var selvfølgelig lystigt at skubbe sine behov eller at få dem dækket mens man laver sine børn, og det er jo sjovt nok. Men når så hverdagen, hamsterhjulet er kommet og så. Og man er jo på arbejde, og man har den der kollega, når man begynder at flirte lidt med ham og sådan noget. Så er det jo alt helt lystighed og så lige pludselig der, den kan man ikke længere ligge på partneren. Man ser ikke længere måske seksuelt på sin partner, men mere praktisk til at løse ens udfordringer. Men så er der kollegaen, og han minder måske om den far, man ikke så særlig ofte i sin barndom. Ens forældre var skilt. Måske man så kun sin far være en weekend. Og så lige pludselig, så er det ham, der repræsenterer den far, man ikke så særlig meget at man bliver liderlig af det. At løbe efter ham farmanden der og eller man bliver set på en måde man ikke er blevet set på i årevis, og man bliver ved med begærlige øjne eller elevatorblikket på en måde man slet ikke har oplevet længe.
Taler 4
Eller du ved, hele den der, så bliver man altså til fals for, at man lige pludselig føler sig i live. Og det er jo klart, og det er jo klart. Og man er jo på en måde tro over for sig selv lige der. Men på grund af, at vi har den her, Vi skal være sammen hele vores liv, hele vores liv, til vi dør. Så lever vi jo meget statisk med sådan en aftale om, at nu skal vi blive sammen for evigt. Også selvom vi skændes og vi har det dårligt og vi ikke længere liderlige og vi retter hinanden. Og alligevel så lever vi jo i et samfund, der er baseret på det. Og levede vi i et samfund, der var lidt mere baseret på flow, lidt mere sådan dynamisk. Nå, nu har jeg været i den her relation i den tid det nu skulle vare, men nu tør jeg godt at opløse relationen og gå videre, fordi jeg har åbenbart en energi derude. Og hvis jeg vil have begge ting samtidig, så må jeg simpelthen tale med min partner om det og være ærlig og være den jeg er.
Taler 4
Men man skal jo altid stille sig selv spørgsmålet Hvorfor forelskede jeg mig i en mand, der er optaget af en anden kvinde. Jamen, det er jo fordi jeg ikke er parat til en anden mand. I virkeligheden er jeg heller ikke parat til min egen mand, fordi ellers var jeg sammen med ham.
Taler 3
Hvorfor kan det være så svært at være ærlig?
Taler 4
Det er svært at være ærlig, fordi det har nogle konsekvenser. Det der med at vide, hvem man er. Altså man skal jo vide, at det er jo det vigtigste i hele livet. Det er. Hvem er du? Du skal vide, hvem du er. Ellers kommer du til at vælge forkert. Og folk kommer til at tro, du er en anden, end du er, fordi du spiller skuespil.
Taler 3
Hvis man nu sidder og lytter med og tænker Jeg er måske der, hvor jeg er blevet i et parforhold ud af et eller andet behov.
Taler 4
Ja. Det vi skal lære at gøre allesammen, det er at kommunikere ærligt og altså om hvem vi er. Og det gør vi gennem at indkalde til møder, hvor vi virkelig har et nærvær, og vi har tolerance med hinanden, og vi har respekt for hinanden og sætter en form for en tid, at vi snakker med hinanden herfra og dertil. Det er vigtigt at have den der tid. Sådan så det ikke bare snuden i noget, og så skal vi sidde der. Og hvornår slutter det? Og hvad nu hvis vi bliver uvenner? Og bliver det her uendeligt også i morgen? Nej, bare en time til en partner udviklingssamtale, hvor vi spørger hinanden sådan Hvordan har jeg været den sidste uges tid for dig? Har du været nærværende overhovedet? Har jeg set dig? Har jeg beundret? Da har jeg? Har jeg accepteret dig og elsket dig uden betingelser? Har jeg? Hvordan har jeg været som erotisk partner egentlig for dig? Har jeg på nogen måde flirtet med dig? Har jeg taget initiativ? Har jeg gjort noget nyt?
Taler 4
Har jeg? Har jeg gjort dig liderlig? Har jeg? Altså, du ved på alle måder Sådan har jeg gjort noget, du godt kan lide. Eller fortæl mig det modsatte. Sig ærligt, hvordan du har oplevet mig. Altså den nysgerrighed. Kunne der eventuelt være et ønske du havde til mig i den kommende uge. Jeg kunne kigge på og som kunne bidrage til os to. Så det der med at have en lyst til at finde ud af hvem er jeg egentlig i dine øjne? Hvordan oplever du mig? Og jeg vil gerne være en god partner for dig. Så det indre bryllup. Det handler også om at lære at inde fra sig selv. Lære selv at fylde sin egen kærlighedsbeholder. Se sig selv. Du ved, elske sig selv, flirte med sig selv. Altså hele det der med at vi kan ikke alligevel. Det fylder os ikke op at få ting udefra. Det fylder os op at gøre ting indefra. Altså kigge sig selv i spejlet og sige Jeg elsker dig. Jeg vil giftes med dig.
Taler 4
Du er vidunderlig. Jeg ser dig. Jeg vil aldrig forlade dig, aldrig svigte dig. Altså det der med at blive sin egen elskede. Og når man bliver sin egen elskede, så er man heller ikke behov for at blive set af så mange og anerkendt af så mange. Og har man flere mænd i gang på samme tid? Så har man også noget med sin far. Så er man heller ikke helt færdig med at få fars anerkendelse, eller man har bare ikke fået nok. Så det er også. Det er også meget der, den er.
Taler 3
Og så gik ugerne. Ja.
Taler 1
Så gik ugerne, og så skulle jeg jo til bestyrelsesmøde igen. Og dagen før der blev jeg næsten syg, fordi jeg kunne næsten ikke overskue det. På det her tidspunkt var jeg stadig i min hjertesorg proces, og jeg var stadigvæk i tvivl om jeg ville gifte mig med min forlovede, for jeg savnede ham rigtig meget og ham den anden og jeg, ja, jeg havde brug for at tale med ham under fire øjne, hvor der ikke var nogen andre, der lyttede. Hvor det var vores fortælling, vores historie, der kunne komme frem. Så jeg hiver. Jeg hiver fat i ham under vores møde. Under vores frokost. Og det er bare. Han er der bare ikke. Det er bare en anden person, jeg står overfor. Han var kold, og han sagde ikke særlig meget. Og hans blik var anderledes. Og han fortæller mig at at han har valgt sin hustru. Og at han har det meget bedre end han nogensinde har haft det med hende. Og så samtidig, så kan jeg jo se på ham, at hans mund dirrer og hans øjne bliver vædet med vand.
Taler 1
Og han han står lidt ligesom denne her fugl i et guldur vil jeg næsten kalde det. Han har alt. Men han ser bare glad ud i virkeligheden. Og han kan bare ikke sige de ord, som han har brug for at sige. Det var som om han følte, at der var nogen, der lyttede. Eller at han var bange for, at der var nogen, der lyttede. Og det gjorde så ondt at stå over for ham og se ham i øjnene og ikke kunne mærke ham på samme måde, men stadig se, at det lå derinde. Og da vi så kommer, da vi afslutter vores møde, så står hun ude foran og ser mig og råber af mig. Ja ja, råber hun. Hun råber Hold kæft, hvor er du ulækker. Ja.
Taler 3
Og han er der også. Nej, okay.
Taler 1
Han ventede med at gå ud. Så jeg skriver til ham, at jeg synes, at hvis vi skal kunne arbejde sammen professionelt, så håber jeg at at sådan nogle episoder ikke sker i fremtiden. For jeg vil ikke finde mig i at blive råbt af på den måde foran min arbejdsplads, og der var også en af mine kollegaer med, og hun vidste det godt, for jeg havde fortalt hende det. Ja, og han skriver også, at det var han selvfølgelig ked af, men at vi aldrig ville komme til at tale sammen ud over faglige emner i fremtiden og i samme mail. Der får jeg får en besked fra hende om at. Det var hun ked af at hun havde gjort, men hun skulle bare lige forsikre mig om, at hendes mand aldrig havde været min mand og aldrig ville blive min mand.
Taler 3
Vidste du at den var afsluttet?
Taler 1
På den ene side ja. Men samtidig så føler jeg, at der er enormt meget uafsluttet. Jeg føler, at. fordi vi ikke har haft lov til at have et rum, hvor det bare var os to, og hvor han kunne anerkende, at det var de følelser han havde, så føler jeg ikke, at det er blevet afsluttet. Jeg har jo også været enormt meget i tvivl om det egentlig var en forelskelse, fordi hvis ikke at han var forelsket, hvis det hele bare var en fascination, og hvis det hele bare var fordi han var blevet smigret af at at der var en ung kvinde der gerne ville have ham. Jamen var det så forelskelse? Var det så bare en fascination fra os begge? Tændte vi noget i hinanden, som vi følte, vi manglede? Gav vi hinanden det, vi manglede i vores liv? Og det har været det, der har været sværest ved det. Og på en eller anden måde har jeg jo, har jeg prøvet at bilde mig selv ind, at at han er død For den mand, som jeg kendte.
Taler 1
Han eksisterer ikke længere. Lige indtil at vi var til vores seneste bestyrelsesmøde, hvor vi for første gang talte sammen, uden at det var anspændt. Uden at det var unaturligt. Men vi talte faktisk sammen som på den venskabelige måde. Og vi fik denne her kemi igen, som vi havde. Og da jeg hilste på ham, der gav vi hinanden et kram og så. Og det kan også være, at det er mig, der lægger for meget i det. Men han ser ligesom, når han krammer mig. Og på den måde, så føler jeg, at det ikke er afsluttet. Jeg kan stadig mærke den gnist, der er. Jeg kan stadig mærke den kemi, der er. og det er sindssygt svært for det. Det fucker lidt med min hjerne på en måde.
Taler 3
Og i forhold til det bryllup, der stod og ventede på dig. Hvor lang tid går der fra, at det er det, du har fået det fortalt til din partner, til at I så skal giftes?
Taler 1
5 uger og. Det var. Jeg føler, at de her fem uger, det er de længste fem uger i mit liv, for jeg mærker hvert eneste sekund af de fem uger. Jeg har en periode på de her tre uger, indtil jeg ser ham igen, og indtil at jeg prøver at sige, at nu er det afsluttet til, at så går der to uger efter, så skal vi giftes. Og det var det mest fantastiske bryllup nogensinde. Og vi havde den mest fantastiske bryllupsrejse efterfølgende. Jeg tror heldigvis på det tidspunkt, der kom jeg tilbage i bare at være i nuet og at forældre kender mig. De ved, at jeg kan godt være en lidt anspændt type. Jeg vil gerne have styr på tingene. Jeg vil gerne have kontrol over tingene, og jeg vil gerne være sikker på, at alle detaljer er i orden. Og så kan jeg godt blive lidt stresset og lidt presset for at være sikker på, at alt er i orden. Men den morgen på bryllupsdagen, der vågner jeg, og der er en ro over mig, som jeg nærmest aldrig har oplevet før.
Taler 1
Det er som om, at alting er faldet på plads. Der er ikke en sjæl i mig, der er nervøs eller urolig, eller jeg er helt afslappet. Og sådan var jeg faktisk hele dagen. Og jeg, Min far kommer over og henter mig, og vi går sammen over til kirken, og vi sidder lige og har et øjeblik, og så kigger vi på hinanden. Og så siger vi næsten i kor Nu gør vi det. Ja, og jeg ville lyve, hvis der ikke var et øjeblik. Det var ikke meget, men der var et øjeblik, hvor jeg selvfølgelig tænkte på den anden. Han vidste godt, at det var i dag. Og jeg tror, at jeg sendte ham en tanke om, at nu slutter det og nu. Nu vælger jeg dig fra.
Taler 3
Så hvordan var det at kigge din partner i øjnene og sige Ja.
Taler 1
Det var det rigtige. Og igen, det var. Jeg troede egentlig, at jeg ville blive overvældet af, at jeg ville blive meget rørt, og at vi bliver overvældet af følelser og men, men jeg blev overvældet af en ro. Så blev jeg helt vildt overvældet af, at det føltes så rigtigt. Og det og det, at jeg kunne mærke, at okay, hvis jeg kan have den her ro omkring det, så er det det, det skal være.
Taler 3
Og hvor lang tid siden er det, at I blev gift?
Taler 1
Det er næsten en måned siden.
Taler 3
Og hvordan har det været?
Taler 1
Det har været godt. Men jeg vil sige, at vi vi har fundet hinanden på en anden måde og har fundet kærligheden på en anden måde, end den var før. Og jeg har i hvert fald lært at elske min mand på en ny måde, hvor jeg stadig føler, at jeg kan være den person, der kom frem i mig, men samtidig kunne kunne være en god hustru for min mand.
Taler 3
Så har du givet slip.
Taler 1
Jeg tror aldrig, jeg vil give helt slip. Jeg tror, at jeg forsøger at lægge det, der er sket, som en erfaring, men jeg tror aldrig, jeg vil give helt slip. Jeg tror altid, han vil have en plads i mit hjerte, men jeg har givet slip på den måde, at jeg ikke skal være sammen med ham igen. At jeg har valgt en anden til. Og jeg har valgt ham fra. Men han vil altid være der.
Taler 3
Hvordan har du det lige nu?
Taler 1
Det sitrer lidt i kroppen, og jeg. Jeg kan godt mærke, at. Alt det her bekræfter mig i, at jeg har valgt rigtigt, og det er det er den rigtige mand, jeg er sammen med. Men allervigtigst, så kan jeg også mærke, at jeg skal huske at holde fast i mig selv. Og hvad er det.
Taler 3
For en del af dig, du skal holde fast i?
Taler 1
Jeg må bare ikke glemme mig selv i hele den her proces. Jeg må ikke glemme, at jeg er et menneske, og jeg skal huske at gøre ting, der får mig til at føle mig levende. Og jeg skal huske at gøre ting, der får mig til at mærke, at jeg lever. At mærke alle cellerne i min krop og de ting, der gør mig glad. Og så skal jeg virkelig huske på at stoppe lidt op engang i mellem.
Taler 3
Hvordan har det været at fortælle dig om hele denne her affære? Du har været i de store livsvalg og krise, du har befundet dig.
Taler 1
Jeg synes, det har været spændende at fortælle om det, og jeg synes også, det er rart at fortælle om det ærligt. Det er rart at kunne kunne sætte ægte ord på det og ikke skulle holde tilbage, fordi der er nogle ting, man ikke kan sige, selvom man fortæller hele historien. Så vil der altid være nogle ting, man ikke kan fortælle om.
Taler 3
Og hvad skulle det være, man ikke kan sige? Eller du ikke kan sige.
Taler 1
Altså, jeg har jo ikke fortalt hele historien til min mand, og jeg tror. Jeg tror aldrig jeg ville kunne fortælle til min, til min familie eller til min far og mor, som jeg har fortalt det hele til. Jeg ville aldrig kunne fortælle dem, hvordan jeg egentlig føler. For jeg har heller ikke lyst til det. Føler jeg ikke, at jeg kan være bekendt overfor nogen af dem. Og der er nogle ting, man ikke behøver at sige til alle. Og nogle ting jeg selv må have med i min historie.
Taler 3
Tak fordi du ville fortælle din historie. Selv tak. Kærlighed er ikke altid lineær, og nogle gange er de allersværeste beslutninger og valg i livet også det, der er med til at forme os. Hvis du lige nu sidder og tænker, at du godt kunne tænke dig at være med i podcasten, så skal du endelig ikke holde dig tilbage. Du kan skrive til mig på
[email protected] Og så vil jeg glæde mig til at høre fra dig. Og så vil jeg bare her til allersidst sige tusind tak, fordi du lyttede med.