Jagtet af B.T. At være ung palæstinenser i Danmark

Sara El-Khatib Det er løgn. Det er lige ud. Straight up løgn. De har dolket mig i ryggen. De har kastet mig under bussen, og de er bare trillet videre. Den tredje. Sara Bovin September 2024. Så kommer du på forsiden af B.T.. Sara El-Khatib Toppen af den offentlige støttede organisation. Mellemfolkeligt Samvirke, deler opslag på deres sociale medier, der vækker harme hos det jødiske samfund. Artiklerne kommer ud, og det bliver virkelig en højaktuel nyhed, det her. Jeg ser mit navn over det hele. Det her er en historie, man virkelig bare har taget og løbet med. Sara Bovin Altså de seneste år har jo rystet verden. Men hvordan har det været for dig? Som dansk palæstinenser? Sara El-Khatib Det har været kaotisk. Det er det første ord, jeg sådan rigtig tænker på, når jeg tænker på de seneste to år, og hvordan det har været at være dansk palæstinenser, at være palæstinenser og være dansker, hvis man også skal dele de to ting op, fordi der er så meget, der ligger i det. Jeg har været meget udfordret personligt, følelsesmæssigt. Jeg har haft meget svært ved at finde mit sted. Jeg har haft meget svært ved at finde ud af, hvor er det egentlig, jeg passer ind, og hvem er det, jeg skal have tillid til, når det kommer til alt det, der sker i Palæstina? I Gaza, folkemordet i Gaza. I starten tror jeg bare, at jeg havde en eller anden idé om, at det her, det skal nok være over om ikke så lang tid. Og det er forfærdeligt, og mit hjerte gør ondt, og jeg har familie i Gaza, og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Hvordan kan jeg komme i kontakt med dem? Sara El-Khatib Hvordan kan min familie komme i kontakt med dem? Hvad gør mine forældre? Hvordan har de det? Og med tiden, så blev det jo bare værre. Så som dansk palæstinenser, så har der været meget kaotisk. Jeg er totalt ked af det, når jeg er på vej i skole eller på arbejde. Men jeg er nødt til at have en eller anden form for maske på og ikke ligne en, der lige har grædt. Sara Bovin Hvorfor tror du, at du har brug for at tage en maske på, når du ikke er derhjemme? Sara El-Khatib Det var sådan lidt en identitetskrise, må jeg ærligt indrømme. Jeg følte i starten, hvor jeg var sådan Okay, what do you do? Basically og løbende så valgte jeg faktisk så lærte jeg at være mere kompromisløs, og jeg må ærligt indrømme, at det skiftede bare fra dag til anden. For på et tidspunkt, jeg tror bare det ramte klik, og jeg var bare sådan Prøv at hør nu. Nu kan jeg ikke kan. Kan jeg have en anden maske på? Jeg bliver nødt til at snakke højt om det her, og jeg prøver at gøre det lige siden. Ja, on line. Men det er også noget andet, når det er face to face med medstuderende og prøver at snakke om, hvad det er, jeg egentlig føler med mine medstuderende, der har en helt normal hverdag. Og så var den der følelse af, at jeg bliver nødt til at tale med nogen om det her. For jeg bliver også nødt til at vide, om der rent faktisk er folk andre end mig og om mit bagland, der ved, hvad det er, der sker i verden. Sara El-Khatib Og det viste sig, at det er der ret mange, der ikke ved. Der er mange, der ikke har en anelse om, hvad det er, der reelt sker i Gaza. Sara Bovin Så du oplevede, at der var ligesom to verdener? Netop noget, som jeg synes var ret vildt, det var at se Mette Frederiksen efter den 7. oktober, hvor hun jo blev virkelig sur på den her journalist, som også spurgte, om hun ville lægge blomster. På en eller anden måde er det jo også lidt et billede på, tænker jeg, hvordan det er at være dansk palæstinenser i Danmark. Sara El-Khatib At man ikke føler sig repræsenteret? Der er meget repræsentation. Jeg har ikke holdningen, der hedder, at man er objektiv journalist. Jeg har mere holdningen, der hedder, at man man man repræsenterer. Særligt når man har. Man har. Min baggrund, min anden etnisk baggrund end et menneske, der der emmer efter at være kommunikatør og journalist på en eller anden måde, hvor end jeg skal hen, det ved jeg jo ikke endnu. På et eller andet tidspunkt. Men, men for mig er det repræsentationen, der har større betydning. Og det var en sej journalist. Det var fedt. Det var modigt, og det, der skuffer mig, er selvfølgelig. Vores statsminister så responsen der, og jeg havde ikke forventet andet. For at være ærlig, hvis vi bare tager udgangspunkt i det interview udelukkende. Jeg har også mistet tilliden til politikerne totalt. Politikerne og meningsdannerne. Folk der rent faktisk elite, Danmarks medie, eliten, alle dem der er i det felt alle, der er i vores felt. Der er ikke nogen tillid til til de fleste. Sara Bovin Hvornår tror du, at du tabte den. Sara El-Khatib Helt fra starten af? Det tog mig ikke at læse en artikel, og så havde jeg mistet den fuldstændig. Og selvfølgelig så bygger det på, at der kommer mere og mere, og man bliver bare mere misinformeret. Og jeg tager det ikke til mig, og jeg suger det ikke til mig, men det ved jeg, at der er ret mange, der gør. Det er jo det, der danner folks holdninger. Og jeg ved, at folk har holdninger til mig som palæstinenser, og det bliver totalt meget reflekteret i deres tilgang til mig og deres. Lad os bare sige. Kommentarer til mig online, så man kan se det der står i artiklerne, bliver direkte overført til det, som former det her menneske, der har had til mig. Sara Bovin Oplever du meget had? Sara El-Khatib Ja, det gør jeg meget. Dagligt og online og fysisk. De ser jo bare. Det er jo, hvad det er jeg repræsenterer, og jeg repræsenterer en tørklædebærende muslimsk palæstinensisk kvinde. Så alle de her labels, kvinden palæstinenser, muslim og ung for den sags skyld også. Det kan de fleste ikke lide. Det kan en ældre mand ikke lide. Han vil gerne se det, som umiddelbart repræsenterer ham. En ældre dansk mand, der er totalt meget tastatur kriger, kalder jeg det på Facebook. Lad os bare sige. Sara Bovin At når du siger, du også møder det fysisk Ja. Sara El-Khatib Jeg oplever at blive talt meget grimt til når jeg begår mig offentligt. Og det hvad end det er, om jeg har en kuffiyeh på eller os mit tørklæde, hvor jeg i hvert fald senest er blevet bedt om at tage mit tørklæde af og så også lige har fået en kommentar med om, at det da er hovedtørklæde. Det er da skide grimt altså. Hvorfor? Jeg forstår det ikke. Jeg er sådan. For mig giver det ikke rigtig mening, men jeg har lært at acceptere det. Det er så bagsiden af det her. Jeg har lært at acceptere, at det her, det er realiteten. Der er folk, der er ægte hader islam, og sådan er det. Men jeg har bare en trang til, og jeg har også et ansvar til at vise en anden side af, hvad det vil sige at være muslim i Danmark. Så jeg har ikke noget imod at stille mig op offentligt og være et ansigt udadtil og fortælle folk, at det er sådan her, en muslim lever. Det er sådan her en muslimsk verden, der er. Sara El-Khatib Det er sådan her en muslim har det føler, tænker. Sara Bovin Hvad er din families historie? Sara El-Khatib Min bedsteforældre blev fordrevet fra Palæstina. De boede oppe nord og flygtede til Libanon, hvor de søgte ly, og det fandt de i en flygtningelejr. Så det var heller ikke de bedste forhold i verden der. Der er også et skel mellem at være libanesere og palæstinensere i Libanon. Så det var ok fin behandling, og man tog imod dem og det hele. Men det var i hvert fald ikke samme. Samme måde man behandlede dem som som libanesere. Men de havde det fint, og så fik de mine forældre, mine bedsteforældre. De var ret jævnaldrende, mine forældre. Der er tre år mellem dem, og på et tidspunkt, så bliver min far 18 år gammel, og han vælger at flytte til Polen, hvor han er der i to år og studere. Og efterfølgende tager han til Danmark for at arbejde og også læse videre faktisk. For det ville han gerne. Det havde han også en ambition om, at når han på et tidspunkt får børn, så skal de helst også kunne se op til ham og være et forbillede. Sara El-Khatib Han har været i en god verden det meste af sit liv, så han startede faktisk med at bo i et asylcenter, som er tilknyttet Røde Kors, og så efterfølgende endte han med at arbejde i Røde Kors og få et job der. På et tidspunkt så lærer han min mor at kende i Libanon, når han lige var tilbage for at besøge familien, og de bliver gift. Og så flytter min mor til Danmark. Så flytter de herhen i 93 og får min min søskende kort efter, og så kommer jeg. Så jeg er den yngste, og min far bliver afdelingsbestyrelsens formand ude i Gadehavegård i Høje Taastrup, hvor vi bor. Og der er også delte holdninger til ham og ikke fra folk i boligområdet. Men folk udefra, der har mange holdninger til, at en anden etnisk mand ikke skal være bestyrelsesformand i et alment boligområde i en ghetto. Og jeg ser meget op til ham og det, han laver. Mine søstre. De starter til håndbold som små, og min far og mine forældre faktisk. De har meget fokus på at støtte dem i det. Sara El-Khatib Og det skal de. Det skal de da. No doubt. Så de starter til håndbold og kort efter så vælger de at gå en lidt anden retning og starte til fodbold. Begge to. Så det starter de til. Og det starter også min interesse i fodbold. Min søster bliver min træner og hendes veninde, som i dag er min meget gode veninde også. Vi deler venner, tror jeg, at man godt kan kalde det. Og det starter min interesse for fodbold, og så har jeg bare gået til det, siden jeg var 12. Sejt! Ja. Sara Bovin Har du sådan et minde af det øjeblik, hvor du ligesom forstår, hvad det er for en smerte, som du bærer med dig i forhold til at være palæstinenser og har været fordrevet? Sara El-Khatib Min familie lagde en dag op til, at vi skal til Rådhuspladsen i København i dag, og vi skal have vores kuffiyeh på, og det skal nok blive godt. Sara Jeg forstod ikke rigtig, hvad der skete. Okay, så så vi på Rådhuspladsen, og der er en masse mennesker, og det første jeg ser, og jeg husker det. Det er sådan, det sidder fast i min hukommelse. Det er en masse. Det er en masse små kister. Nå, her er en masse små kister og navne. Og tøj. Børns tøj og jeg ved godt jeg kan i dag fortælle mig selv, jeg forstår hvad det er, og jeg forstår hvad der sker. Men dengang. Det var dengang jeg også følte noget. I dag er det mere på et intellektuelt niveau. I dag forstår jeg, at verden er så vild, som den er, på alle mulige negative tænkelige måder. Men dengang var det bare sådan, at de her mennesker på min alder. Hvordan blev de dræbt? Mama. Baba. Sara El-Khatib Hvad betyder det at blive dræbt? Nå, så det er. Sådan det er. Det var det. Det var mit første minde fra Gaza. Det var mit første til minde som 6 7 årig at komme der og være sådan. Hvad er det her? Hvorfor er der så mange mennesker? Og så forstod jeg det. Og det var ikke først i 2023. Jeg forstod det. Jeg har forstået det lige siden. Jeg har siden da været oplyst og været og været forstående overfor, at ja, jeg er palæstinenser, og hvad så? I folkeskolen. Jeg gik så til gengæld sammen med rigtig mange anden etniske. Som også havde meget medlidenhed, og som også havde meget forståelse for, hvordan det er, og hvad det betyder at være palæstinenser, men også hvad det er, der sker i Palæstina. Sara Bovin Hvad er din vej ind i at blive en del af bestyrelsen? Sara El-Khatib MS Altså, det starter jo med, at vi er tilknyttet National Youth Programme. Så det er det nationale, og det er os der. Og det er os, der er de unge, som står for at organisere os og facilitere og være aktive. Og vi bliver demokratisk dannede borgere og unge borgere, som lærer at give vores holdninger til kende og komme ud med vores stemmer. Fordi vi lærer, de er så vigtige. Så en dag, så får vi at vide fra de voksne kalder vi dem. De er sådan 10 år ældre end os. Så de var alligevel sådan ret young med os, med os alle andre. Og de lægger op til sådan Hey, hvorfor søger jeg igen og bliver en del af rådet i Mellemfolkeligt Samvirke? Der er rigtig mange, der plejer at være. I rådet. Jeg tænkte Jeg tror faktisk det er omkring de der 100 stykker. Og det er faktisk en ret fed måde at give indflydelse og at være den unges stemme. Der er brug for unges stemmer er der rigtig mange ældre i det råd, og der er mange, der er ikke rigtige oplyste om, hvad det vil sige at være beboer i ghettoen, som vi jo ikke skal kalde det, fordi det er jeres boligområde. Sara El-Khatib Det er jeres liv. Det er dér, I har jeres kerne. Og så er vi ok. Vi kunne godt tænke os at høre lidt mere om det. Lad os prøve at se, hvad det fører til. Så vi snakker med fagpersonen. Der bliver arrangeret et møde med vedkommende, og. Vi bliver overtalt. Det kan jeg godt sige dig. Det lyder meget interessant, og det kunne være en fed mulighed for at give den her sådan lidt mere officielle indflydelse. Det er ikke bare det der med, at vi kommer ud et sted, og så taler vi, og så er det hjem igen, og vi har lige udvekslet email med nogen. Men ellers så er det bare det det her. Det er en reel måde, man kan give indflydelse til til Mellemfolkeligt Samvirke på. Og det vil vi, fordi vi elsker organisationen. Det er det fedeste. Det er det fedeste at være på Fælledvej, Så vi er til dette rådsmøde. Vi kommer ind og sal, og det var sådan ret officielt. Det føles faktisk virkelig fedt at være i et så stort rum med så mange mennesker, som faktisk har sådan nogle ret seje navne. Sara El-Khatib Seje mennesker, folk man kender lidt perifert sådan offentligt på en eller anden måde og snakke med dem og lære dem at kende. Og til det rådsmøde, så kan man jo stille op til at være en del af bestyrelsen, og det her er i 2023 at at rådsmødet er. Og der er jeg der er 21 år og vi snakker lidt og unge om sådan skal vi gøre det. Altså hvad betyder det egentlig at være bestyrelsesmedlem i MS? Hvad er det for en? Hvilken indflydelse har man egentlig sådan andet end råd? Og så prøv at forstå, hvad det egentlig vil sige. Og så får vi at vide, at det er det her og det her. Og I kan have indflydelse på. En meget fed og officiel måde. Og det her er en virkelig fed måde for dig, Sara, til at repræsentere. Med din etniske baggrund og med dit tørklæde. Og det er også fedt for dig. Det var så til en fyr, som har skæg. Og du ved ligner en etnisk anden etnisk mand, som bare kunne så meget være repræsentativ for alle etniske minoritets mænd. Sara El-Khatib Så vi prøvede og vi søgte og vi stillede op. Skrev en fin ansøgning og så blev jeg valgt ind og det var fedt, for det ville så betyde, at jeg ville være den yngste med anden etnisk baggrund. Jeg er generelt bare den yngste i den her bestyrelse, men jeg har også anden etnisk baggrund. Og jeg er også tørklædebærende, så det er egentlig en ret fed måde at repræsentere på. Og jeg elskede det, fordi det er min, min, min hjerte organisation. Det er den NGO, som jeg virkelig bare har givet alt til. Så jeg annoncerer det på Facebook og på Instagram og skriver et fint opslag. Og krediterer MS for at være nogle fede medarbejdere med MS for at være nogle fede mennesker, som bare er så støttende og sådan noget. Og det går godt og tiden går og der går cirka et års tid. Sara Bovin Hvis man sidder og tænker hvad er MS egentlig? Sara El-Khatib Ja, nu. Sara Bovin Er vi bare. Sara El-Khatib På forkortelser herover. Nå, men Mellemfolkeligt Samvirke. Sara Bovin Som er. Sara El-Khatib En NGO. Og internationalt er det ActionAid ActionAid Denmark er bare en jeg ved. Danmark er et lille men. ActionAid Danmark har stor betydning for ActionAid globale. ActionAid er over det hele verden og en del af eller som en del af National Youth Program. Så endte vi også med for eksempel sammen med Mellemfolkeligt Samvirke at tage til Zambia. Så vi var der på en fed studietur i 6 dages tid. Og vi tog også på Danmarks tur til Sønderborg, Odense og Århus. Og prøvede at give indflydelse på den måde. Så så ikke nok med at det er i hvert fald ud fra det, som jeg har lavet for det meste ret lokalt, relativt nationalt, så er det også totalt meget internationalt. Sara Bovin Det er en kæmpe organisation. Sara El-Khatib I hele verden. Sara Bovin Hvad sker der i Gaza i sommeren 24. Sara El-Khatib Jamen, til den tid har der jo været et igangværende folkemord i 11 måneder. Man kunne jo sige, at Gaza har jo lidt. Lige siden 1948. Og hvis ikke før. Men lige der, så har der jo været et folkemord i cirka et år, og jeg er meget følsom, lige når det kommer der. Min aktivisme online, den skruer jeg lidt ned for. Jeg tager lidt en mental break og prøver lidt at holde mig fra sociale medier. Men jeg er stadig aktiv, og jeg poster lidt af og til, og det bliver følsomt. Jeg bliver følsom, og jeg følger med i, at der fra flygtningelejren i Gaza bliver totalt brændt ned. Bliver folk bliver dræbt? Børn der bliver båret med, krop uden hoved. Der er de vildeste billeder, og det gør ondt i mig. Så så de her situationer, de her drab, dem poster jeg selvfølgelig af og deler mine tanker. men det er i hvert fald ikke i så høj grad, som jeg før har været aktiv. Sara El-Khatib Og det er netop fordi jeg har brug for den her mentale break. Og har brug for faktisk bare at følge med for mig selv. Sara Bovin Den tredje september 2024. Så kommer du på forsiden af B.T., og jeg har printet artiklen ud for den dag. Så tænker jeg egentlig bare, at jeg vil prøve at give dig den og så at du kan læse op, hvad det er, du bliver anklaget for her. Sara El-Khatib Ja, den har jeg jo læst et par gange. Det, der står Toppen i mellemfolkeligt Samvirke, anklages for antisemitisme. Forperson lægger sig fladt. Toppen af den offentlige støttede organisation. Mellemfolkeligt Samvirke deler opslag. På deres sociale medier, der vækker harme hos. det jødiske samfund. Der er tale om bestyrelsesmedlem Sara El-Khatib og rådsmedlem Arif, der jævnligt deler kontroversielle opslag på deres sociale medier. Sara Bovin Kender du de to journalister? Sara El-Khatib Eller Ja. Sara Bovin Hvad skal vi sige perifært? Sara El-Khatib Tror jeg. Jeg ved jo, hvem Jotam er fra sociale medier og fra hans aktivitet i israelske og for den sags skyld også danske medier. Og hele hans historik med TV2 og efterfølgende også BT og Emilie Jäger kender jeg perifert fra 24syv, hvor jeg var kommunikation og tilrettelægger på det, muslimer taler om, mens hun havde en stilling hos Blåt Bælte. Jeg mener, hun var vært. Så vi har aldrig rigtigt udvekslet et ord. Et eneste ord overhovedet. Men hun blev ansat på på BT kort efter, at 24/7 bliver nedlagt, og det sætter gang i hendes karriere der. Sara Bovin Hvordan er det at lige pludselig havne på forsiden af BT? Sara El-Khatib Jeg havde jo godt set det komme, for jeg havde jo fået en besked et par dage før fra hende. Eller hun havde jo skrevet til flere forskellige Sara El-Khatib på Messenger, og af en eller anden random dag, så får jeg tror jeg, tre beskeder fra tre Sara El-Khatib fra Danmark. Som skriver Hej. Vi har modtaget den her besked fra en journalist. Vores antagelse er, at det er dig. De havde ikke rigtig allieret sig. Det var bare lige en individuel besked fra dem alle sammen. Men det var vist også bare lige det journalistiske niveau må jeg også ærligt indrømme man kan finde på mange andre måder. Min mail også ude offentligt. Så det er sådan lidt interessant, at det var en Messenger besked, men det var i hvert fald en besked om, at der er krav på genmæle, og at hun havde kontaktet en fra det jødiske samfund og stillet ham nogle spørgsmål om nogle billeder, som jeg har postet på mine sociale medier og nogle ting, jeg havde skrevet på mine sociale medier. Det er mest af alt billederne, fordi hvis vi graver dybere i billederne, måske lige om lidt, så er der i hvert fald en ret stor kontrast fra det, der står på billederne, til det der står i caption. Sara El-Khatib Men det må vi lige tage. Jeg ender hurtigt med, når jeg har fået de her beskeder anmodninger. Ikke fra journalisten, for hun har stadig ikke fundet mig, og kontakte vores forperson, og vi snakker med hinanden, og vi aftaler at mødes, fordi det her er en får jeg at vide. En sag, som vi skal håndtere og godt kan komme igennem sammen. Der går jo ikke så lang tid. Det er dagen efter, at vi mødes fysisk. Vi er en lille gruppe, et par mennesker som mødes inde hos Mellemfolkeligt Samvirke og prøver lidt at snakke om hvad det er at der er sket og hvad vi skal forvente at der sker, for vi prøver at opstille nogle scenarier. Jeg må ærligt indrømme, jeg er ikke så erfaren med at gå igennem en shitstorm. Sara Bovin Du befinder dig i den shitstorm. BT har gravet i nogle post, du har lavet, og hvad er det for nogle post, som de har bragt i deres artikel? Sara El-Khatib Altså, de sender mig jo. Journalisten sender mig jo cirka otte opslag, og i artiklen ser man fire, men et af dem er fra fra dig Rafah flygtningelejren i Gaza. Og det er en en, synes jeg selv en meget dygtig kunstner, der har, der tegner politiske, kan man jo kalde det. Billeder og poster dem online. Så jeg har screenshottet et af hans. Et af hans opslag og postet det på min egen profil. Som er et barn uden et hoved som ligger på jorden og bliver brændt. Med en amerikansk arm der holder barnets hoved og med en hånd der, illustrerer det israelske flag. Det så et af opslagene. Et andet er et billede fra UK, antager jeg tror jeg endte med at finde ud af. Det er faktisk bare et billede jeg har valgt fra Google, hvor jeg er ret meget enig i budskabet med at The BBC is an army of the zionist propaganda machine. Det er egentlig ret sigende og også i forhold til mine egne holdninger, som jeg står meget ved. Sara El-Khatib Og så er der et billede fra Anden Verdenskrig, som jeg har fundet på Google. Redigeret det lidt farvemæssigt og citeret. Never again. Et fjerde billede, hvor det er, at der er en jordklode, som har et ansigt og bliver tapet for munden af en israeler, hvorpå der står 'Antisemitism'. Jeg tænker, at vi kan kommentere på det efter, og jordkloden holder så også et papir, hvor der står Israels crimes against Palestinian. Det første billede er fra Rafah som beskrevet. Det andet billede der står der, at den pro-zionistiske bevægelse eller agendaen virkelig har gjort sig bemærkelsesværdigt de seneste par måneder. Det var det i sin tid, og der ligger jeg så også i opslaget op til, at man skal se bort fra den her agenda. Man skal tale højt, og man skal tale højt om den palæstinensiske sag, og man skal tale imod det narrativ, der er. Om palæstinensere og at den måde, de bliver dehumanisere på, den skal man tale højt om. Ironisk nok i mit Sara El-Khatib Never again opslag, så står der altså i caption, at man sagde never again om jøderne. Forståeligt nok. Men med så meget medlidenhed i Anden Verdenskrig. Hvorfor søren gør man ikke det samme med palæstinenserne? Det valgte man så at frame som BT og vælger at se bort fra mit budskab. Og i den sidste, så var det faktisk en serie, som jeg havde skrevet om, hvorfor antisemitisme ikke er det samme som antizionisme. Det vælger man så også at se bort fra. Så det er egentlig den helt generelle forklaring af alle billeder og den der blev slået hårdt mest. Eller faktisk hårdest ned på. Det er det første billede fra Rafah med babyen. Ja. Sara Bovin Og der kan man sige, så har Jotam Confino og Emilia Jäger de to BT ansatte. De har så gået til det jødiske samfund, og formanden og han skal ligesom vurdere. Hvad han mener om de her post. Og hvad er det, du bliver beskyldt for? Sara El-Khatib At det er tydeligt antisemitisk. Motivet er antisemitisk og Og at jeg tror også i ret grove og korte træk, at jeg som bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke har en uforenelig person som som faktisk er jødehadende. Det er en vild anklage, og det er en løgnagtig anklage, men det er i hvert fald ham, man vælger at gå til. Forståeligt nok, hvis ikke det giver egentlig ret god mening i forhold til, hvem han egentlig er og hvilken baggrund han har. Sara Bovin Hvad sker der efter at artiklen er blevet bragt? Sara El-Khatib Jeg er i skole den dag, og jeg havde jo godt set det komme, at på et eller andet tidspunkt snart ville den her artikel være ude. Spørgsmålet er bare hvornår? Så jeg følger med online. Ikke så meget jeg har folk til det faktisk. Der er andre, der følger med, og det tog også. Jeg vil ikke sige, at det tog mentalt på mig, for det gjorde det ikke. Jeg prøvede virkelig at holde mig meget stærk, og det synes jeg også, at jeg gjorde, fordi det her er løgn. Det er ikke reelt. Jeg ved, hvem jeg er, og jeg ved, hvor jeg står henne i det her. Så det var egentlig ret interessant at se, hvad det er, der egentlig sker. Artiklerne kommer ud, og det bliver virkelig en højaktuel nyhed, det her. Jeg ser mit navn over det hele Fra B.T. til Berlingske. Forståeligt nok til TV2 og DR. Og der var jeg i chok. Det var sådan okay, Det her er en historie, man virkelig bare har taget og løbet med. Sara El-Khatib På et tidspunkt. Så snakker jeg lidt med med med medarbejderen derinde hos Mellemfolkeligt Samvirke om, at okay, hvad er klogest at gøre? Skal jeg trække mig, eller skal jeg se hvad der sker? Skal de? Skal jeg gå med på præmissen om, at Mellemfolkeligt Samvirke har skærpet det her over for deres bestyrelsesmedlemmer, og derfor har vi bare tiet og sætter os tilbage igen på bestyrelsesstolen. Hvordan ser det ud? Hvad kan jeg om 20 år være stolt af, at jeg har gjort? Når jeg ser tilbage på den her situation på en eller anden måde, så bliver det kommunikeret til generalsekretæren, at Sara hun tænker lidt at trække sig. Og vi ved ikke lige sådan. Og fra dag til andet, så er generalsekretæren live på radio4 og annoncerer, at begge bestyrelsesmedlemmer har trukket sig. Og det er jo ikke rigtigt. Det er ikke rigtigt, det der sker. Jeg ved godt, at jeg har snakket om, at jeg har overvejet det. Jeg er en ung 21 årig kvinde, der virkelig bare ikke ved, hvad jeg skal gøre. Sara El-Khatib Og jeg føler mig ikke grebet. Jeg føler ikke, at man får et samvirke af de mennesker, som de claimer at være. Ja, ja, jeg har fået opbygget et personligt forhold til de mennesker, jeg kender fra National Youth Program, fra det sted, jeg er vokset op i et samvirke. Men hvor er fagpersonen i det her? Hvor er generalsekretæren i det her? Jeg forstår, at der er en officiel rolle og en officiel post. Men, men jeg havde alligevel forventet en eller anden form for moralsk støtte på en eller anden måde. Det her er bare Sara. Vi skal ud af det her. Den her sag. Den kan ødelægge stats bevillingen for os. Den kan blive frataget. Frederik Vad har blandet sig. Jan E. Jørgensen har blandet sig. Han har tagget Sofie Lippert, som også sidder i bestyrelsen, som også går med på præmissen om, at jeg er antisemitisk og ikke kigger på de her opslag. Jeg får at vide, at jeg skal undskylde. Jeg ved ikke, om jeg skal undskylde til, men jeg får at vide, at forperson og company har jeg lyst til at sige, at jeg skal undskylde. Sara El-Khatib Og når jeg så formulerer den her besked den her udtalelse, fordi vi snakker lidt om, skal jeg udtale mig, skal jeg ikke. Forpersonen vælger at udtale sig, men jeg er sådan. Jeg ved ikke lige hvad jeg gør. Når jeg så formulerer en besked, så er det noget i linjerne med at jeg beklager, hvis det er at jeg har. Jeg har trådt over tæerne. I korte træk. Det er ikke lige sådan, det er formuleret, men det er sådan det blev. I korte træk og jeg får så at vide, at Sara, du bliver nødt til at undskylde direkte. Det går ikke, at man kommer med sådan en halv undskyldning. Jeg har ikke tænkt mig at undskylde for noget, som jeg har gjort. Jeg kan undskylde, hvis jeg har trådt på nogens følelser. Hvis der er nogen Henri, der føler sig trådt over tæerne. Jeg kommer ikke til at undskylde til ham direkte. Men folk som ham. Jeg kommer ikke til at undskylde min handlinger, fordi jeg står 110% inde for mine posts. Sara Bovin Altså som man kan se her på dette billede, så det det handler om i den her artikel. Det er også noget med, at der ligesom er den her davidsstjerne. Sara El-Khatib Ja. Sara Bovin Men som jo også er en del af det israelske flag. Ja. Og det du bliver anklaget for er det er, at du ligesom. At du hader jøder eller ja. Sara El-Khatib At jeg antisemitisk Er du? Sara Bovin Hader du jøder? Sara El-Khatib Nej, jeg synes, at det er brutalt, at man faktisk skal sige det. Så bare fordi jeg er palæstinenser, så er det noget, jeg skal sige, når jeg er ude i det offentlige rum, når jeg er ude. Bare generelt og ude at tale om det at være palæstinenser, så er der altid den der disclaimer, der hedder Jaja, jeg er blevet anklaget for antisemitisme. Og hey, du skal ikke tro, at jeg hader jøder. Det forstår jeg ikke. Og det har engang været det, jeg har gjort. Det har været narrativet. Det er det, jeg er blevet. Det er det, jeg, jeg er. Også mit bagland har forstået, at okay, det er fint nok, at vi gør det. Det er okay, at vi lige siger Jeg hader ikke jøder. By the way. Det er ikke sådan, det skal være. Enhver, der ser mig i øjnene, bør vide her og nu. Jeg hader ikke jøder. Det her er bare det narrativ, der er blevet skabt af mig i sin tid. Sara El-Khatib Jeg tænker ikke, at der er nogen, der har den opfattelse af det. Jo, medmindre man er Jotam Confino og stadig fastholder den fortælling, når han udskammer mig online. I nyere tid. Men, men, men ikke siden folk ved, hvem jeg er. Folk ved, hvad jeg står for. Sara Bovin Og de her opslag, som du har delt. Hvad er det, du gerne vil? Hvad vil du gerne sige med det? Hvad er det, som du føler, du er, der ikke må siges? Sara El-Khatib Budskabet er, at antisemitisme ikke er det samme som antizionisme. Og det er det, jeg siger med alle fire opslag på hver deres måde. Sara Bovin Du har ikke selv trådt af som bestyrelsesmedlem? Nej. Sara El-Khatib Det kan jeg sige i dag. Det var ikke det, der skete. Sara Bovin Og hvad var det, der skete? Sara El-Khatib Beslutningen bliver taget fra. Fra Mellemfolkeligt Samvirke, fordi de føler, at det er det, der egentlig er det, jeg har kommunikeret. Der er sådan. Der er mange mennesker, der taler med hinanden. Alle er forvirret. Men for dit samvirke vil jo gerne beholde deres statsstøtte. Jeg bliver smidt under bussen af dem. Jeg er lidt mellemmanden. Det er jo BT, der går imod Mellemfolkeligt Samvirke og prøver at finde offeret. Hvem er det, der skal være personen, som vi ødelægger det for? Og hvordan kan det have en konsekvens for Mellemfolkeligt Samvirke? Hvordan skal vi fjerne statsstøtten? Og det bliver jo mig. Sara Bovin Der havde på det her tidspunkt været i organisationen i 5 6 år. Sara El-Khatib Ja, 6 år. Ja. Sara Bovin Hvordan er det at få beskeden om at få at vide, at du har trukket dig uden at have gjort det i starten? Sara El-Khatib I starten føltes det som om, at okay, hvis det her sker, kan det her stoppe. Presset på mig. Er det her en måde, at jeg kan føle, at okay, nu er det her ovre, og jeg orker det simpelthen ikke mere. Men jo mere jeg tænkte over det løbende, jo mere var jeg nået til en konklusion, der hedder, at de her mennesker har dolket mig i ryggen. De her mennesker har seriøst prioriteret dem selv, lige meget hvor meget de kan sige til mig, at vi gør det for dig og det her, det skal bare stoppe, fordi vi vil ikke have, at det skal gå ud over dig. Og det her, vi skal nok tage det, og vi håndterer det og sådan noget. Det her, det er løgn. Det er lige ud. Straight up, løgn. De har dolket mig i ryggen. De har kastet mig under bussen, og de er bare trillet videre. Jeg fik aldrig en undskyldning, så jeg mødtes med nogle af dem. Sara El-Khatib Det var ikke personen. Hun var ikke med til det møde. En måned efter. Og det var sådan Ja, lad os lige snakke om, hvordan det egentlig har været og hvad for et forløb der har været. Jeg lagde op til den snak, jeg lagde op til. Jeg vil gerne have denne her snak, og I skal vide, hvordan det er, at I har behandlet en palæstinenser, og I skal også vide, hvordan det er, at I har. Jeg vil ikke sige nærmest opdraget, fordi jeg er blevet opdraget af mine forældre, men de har været med til at give mig fantastisk god indflydelse. Den her organisation dannede mig været med til at danne mig som demokratisk borger i Danmark. Lærte mig, at jeg skal tale, og jeg skal vise, hvem jeg er. Og jeg har min identitet, og jeg skal stå ved den som palæstinenser og som muslim og som dansk muslimsk kvinde. Det, der så sker, er, at de vælger ikke at undskylde. De vælger at lytte til mig, og så er det egentlig bare det. Sara El-Khatib Og så er vi videre. Så jeg har aldrig set dem siden, og nu er der gået lidt over et år. Ingen undskyldning. What so ever. Sara Bovin Følte du dig forrådt? Sara El-Khatib Fuldstændig. Altså, jeg kunne næsten mærke det. Jeg kunne mærke, at jeg blev kastet under bussen. Jeg kunne mærke, at jeg blev dolket. Jeg kunne mærke, at jeg ikke havde den. Den tillid, som jeg kom ind til bestyrelsen med. Unge mennesker skal også blive løftet. De skal også blive grebet, og det gjorde de ikke. Der var ingen, der greb mig. Kun mit eget bagland, og det var folk, der intet havde at gøre med. MS De havde ikke den magt, som MS har. De kunne ikke være dem, der stillede sig op for mig og var sådan. Sara har ikke gjort noget. Jeg ved godt, jeg kunne selv have taget teten, og jeg prøvede også. Og jeg delte også et offentligt opslag. Og jeg skriver også, at jeg af den grund har valgt at trække mig, men det var ikke det, der i realiteten var. Sara Bovin Hvorfor skrev du det så? Sara El-Khatib Fordi jeg troede, at det var det der, der ville tysk. Hele den her historie. Men nu her et år, lidt over et år efter, så har jeg har siddet inde med den her følelse af, jaja BT, BT de BT. BT, de er dem de er, og de har deres holdninger. Man ved det om dem, og man kan blive ved med at udstille hykleriet, og man kan blive ved med at snakke om, hvor forfærdeligt de skriver, og hvor forfærdeligt det egentlig er dem, der er inde ved BT. Men, men, men, Mellemfolkeligt Samvirke har jeg mistet tilliden til. Fuldstændig. Men også respekten, når jeg ser tilbage på det her. Og når jeg ser, hvor meget jeg har udviklet mig siden. Og hvor meget jeg har udviklet mig kompromisløst. Jeg er blevet en meget mere kompromisløs person, som ser tilbage på det her, og som ser, at det her det der er sket. Hvis det var sket med enhver anden, som jeg kender, så havde det virkelig bare. Sara El-Khatib Altså verbalt fået tæv. Og jeg havde været der, og jeg havde støttet vedkommende, og jeg havde stået op for vedkommende selv hvis det var en organisation, som jeg var i, og som jeg var en del af. Sara Bovin Så BT får ligesom udstillet dig for noget af det værste man kan være herhjemme, og noget som jeg har tænkt over. Det er jo det her med, at vi har ytringsfrihed i Danmark. Altså man kan slå op i grundlovens paragraf 77 vidtgående ytringsfrihed. Vi har en stærk tradition i fri debat, satire og kritik, og vi må godt kritisere og gøre nar. Og altså så længe det er rettet mod magten. Og det ikke er altså strafbare handlinger. Man kan jo sige, at vi har jo i mange år høre, hvordan højrefløjen har kæmpet for, at man f.eks. godt måtte tegne Muhammed tegningerne, at det skulle der være plads til. Sara El-Khatib Konklusionen er jo egentlig, at jeg har set på barnet, der bliver dræbt i dag på en måde, mens andre har set det på en fuldstændig anderledes måde. Og sådan er det, hvis man gerne vil være fri til at tegne de tegninger, man har lyst til. Hvorfor søren kan jeg så ikke dele, hvad jeg har lyst til? Det sjove er, at jeg ender et par måneder efter med at tweete. Han er meget aktiv på Twitter. Ham der har tegnet billedet af barnet i Rafah. Jeg tweeter, og jeg stiller ham et spørgsmål og skriver. Noget i linjerne med, at jeg værdsætter hans kunst og hans, hans, hans, hans, hans talent for at formulere noget så vildt på sådan en måde. Og at jeg havde et spørgsmål om, hvis det her var religiøst motiveret mod jøder, kristne eller muslimer. Hvilken som helst religion. Hvor han kort efter svarer Tak for dit tweet. Det her er absolut ikke motiveret religiøst. Det her er kritik af staten Israel, og det har det været hele tiden for mig. Sara El-Khatib Så jeg får det bekræftet. Det var også en fin bekræftelse for mig. Ikke fordi jeg var i tvivl. Jeg har aldrig været i tvivl. Jeg ved, at min kritik går på staten Israel. Jeg ved, at min kritik går på Netanyahu og kompagni for den sags skyld også Danmark. Den danske stat. Men, men, men. At få det at vide fra ham var bare livsbekræftende. Sara Bovin Der bliver kæmpet imod, fordi hvis der er noget, man ikke må, så er det at kritisere Israel. Det er helt sikkert. Jeg oplevede det jo selv, faktisk en måned inde for dig. Sara El-Khatib Ja. Sara Bovin Hvor sjovt nok Jotam Confino nu deler et post med min Wikipedia fra DR vært til en del af Blekingegadebanden. Fun fact at jeg lavede Stasi operationer i Danmark, at jeg var stod bag stik-en-jøde ordning, og jeg forfulgte jøder i Danmark, og jeg ved, at det satte en lavine i gang. Folk der taggede samarbejdspartnere og alt det her meget, meget voldsomt. Og det blev efterfølgende også bragt i Berlingske, hvor der stod, at jeg stod i spidsen for en stik-en-jøde ordning i Danmark. Så på nogle punkter vil jeg sige det er ikke det samme overhovedet, men jeg forstår dig altså. Uanset hvad, så har det haft konsekvenser for dig. Sara El-Khatib Ja. Sara Bovin Man kan også sige, at du er 21 år gammel, og hvis man går ind og googler dit navn, så kommer det her frem. I princippet kunne man sige din fremtid kunne på mange måder være ødelagt. Ja. Sara El-Khatib I princippet. I princippet kunne man sige det jo, men jeg tror også, det afhænger meget af, hvem man er, og hvor man er i livet. Og jeg er jo kun og kun 23 år i dag, og der er ikke gået så lang tid. Der er knap nok gået et år. Men, men jeg har lært meget, og jeg har også lært meget om mig selv. Sara Bovin Har det haft konsekvenser? Sara El-Khatib Vi kan. Vi kan se på det på to måder Om det har haft konsekvenser mentalt, eller om det har haft konsekvenser fysisk. Altså ude i ude i den virkelige verden. Ikke mentalt. Absolut ikke. Det har jeg gjort mig meget stærkere. Altså jeg. Jeg er blevet meget mere kompromisløs. Jeg er blevet meget mere selvsikker i, hvordan jeg formulerer mig. Jeg Er der nogen der prøver at provokerer mig med at jeg er jødehader, så ser jeg det ikke som en provokation. Så ser jeg det bare som om at jeg har opnået mit budskab med, at det her. Det har prikket til nogen. Og er der nogen, der føler sig provokeret af det selv, For det er ikke korrekt. Jeg har ikke det her og det her og det her, som folk vil anklage mig for, og jeg står fast ved det. Så jeg har ikke et behov for at sige folk imod, og det er det mentale. Er det det fysiske? Ikke rigtigt. Det har ikke rigtig haft nogen konsekvenser for mig. Sara El-Khatib Jeg ved, at jeg potentielt ikke har de muligheder, som andre kommunikatører og journalister har, men jeg har ikke noget imod det. Lad det være det. Som jeg sagde til dig tidligere, så kommer det også i min Guds bevidsthed, at jeg har tillid til, at den plan, der er blevet planlagt for mig, er den, og at hvad end der skulle ske med mig, og ligemeget hvilke konsekvenser det skulle have for mig, så er det bare sådan min skæbne den er. Jeg ser ikke noget som dårligt og godt. Jo, hvis der sker noget, der bare er dårligt, og at der kommer noget fra siden, hvor det er, at man ikke skulle have det godt, så ja, så kan jeg prøve at se om ikke der kan gøres noget ved det, og at jeg ikke jeg kan arbejde mig op, men jeg har en kæmpestor stærk tiltro til at det her det går nok det. Det har det bare. En af de måder det er, at man vil, man vil trække mig ned på. Sara El-Khatib Og jeg ved godt, at motivet det var anderledes. Det var i princippet Mellemfolkeligt Samvirke i sin tid, men der er også noget over min person, som som som gjorde, at man valgte at gå efter mig. Og det er de her opslag, og det er min person. Det er den palæstinensiske muslimske kvinde. Sara Bovin Det er den der kommentar omkring, at jeg stod i spidsen for at stik-en-jøde ordning kom i Berlingske. Så ved jeg jo på en eller anden måde, at det kan have nogle konsekvenser. F.eks. jeg vil måske have svært ved at komme ind i USA, altså. Sara El-Khatib Absolut. Jeg ved, at jeg allerede fra starten af siden jeg var det har. Det behøver ikke engang at være det her. Jeg har fra starten af været indforstået med. Jeg vil potentielt kunne komme til Palæstina, og jeg har aldrig været der. Og som sagt tidligere. Jeg har været 500 meter fra fra grænsen, men jeg har aldrig nærmet mig mere end det. Jeg har altid haft en drøm om det. Jeg ved jeg kender flere der der i oktober 2023 havde planer om at tage afsted, og efter det også at jeg ikke har haft mulighed for det. Jeg kender flere der har nået lufthavnen i i Palæstina og er blevet sendt hjem igen, fordi man har tjekket deres sociale medier. Det her, det er en realitet, og vi kan opleve det, og vi kan være kede af det over det. Men hvordan har palæstinenserne det ikke? Dem, der oplever at blive sendt tilbage, når de når et checkpoint. Og skal tilbage igen. Jeg har mødt Mødte flere palæstinensere, der er kommet der, er kommet til Danmark på et tidspunkt. Sara El-Khatib Så samlede vi os et par unge, faktisk fra Mellemfolkeligt Samvirke. Det var dengang for et par år siden at skulle møde nogle palæstinensere fra forskellige byer i Palæstina. En af dem skulle have været med. Han var fra Gaza. Han kom aldrig med. Og de snakkede om ham, og vi nåede lige at lære ham at kende sådan lidt on line, og et par måneder efter, når de så kommer tilbage igen, så får han faktisk lov til at komme med. Men grunden til at han ikke fik lov til at komme med, var fordi han blev stoppet i checkpoints og blev sendt tilbage igen. Anden gang var han heldig nok til det. Så den der hverdag, det er ikke noget vi kender til. Det der med ikke at få lov. Altså vi er så frie i det her land, at det kan slet ikke sammenlignes med, hvordan palæstinensere har det. Og det er det, jeg virkelig prøver at minde mig selv om. Faktisk hver dag, når jeg, når jeg bevæger mig udenfor, eller når jeg, når jeg er på min telefon. Sara El-Khatib Den fyr jeg lige har snakket om, han har fået. Hele hans familie er blevet dræbt. Hele familien. Hans far som den første. Jeg kan slet ikke forestille mig den hverdag. Prøv at overveje det. Det var det var fra starten af folkemordet, han blev dræbt. Sara Bovin Og han lever stadig. Sara El-Khatib Han lever stadig, og han er jævnaldrende med mig. Vi er næsten på samme alder. Så det der med at at have mødt en og have haft ham så tæt på og have siddet med ham, som du og jeg gør lige nu, og tale sammen og tale om, hvordan det er at være i det. Dengang var det ikke sådan. Jeg tror aldrig rigtigt, jeg havde opfattet sådan, hvordan det rent faktisk er at være ung i Gaza. Jeg tror lidt, at der skulle gå noget tid, og der skulle gå meget lang tid, før jeg sådan ægte kunne sætte mig ind i, at det her er en realitet for rigtig mange. Fordi man kan blive ved med at høre om dem, men når det kommer så tæt på, så er det en helt anden historie. Sara Bovin Så hvad længes du efter? Sara El-Khatib Flere ting. Det kommer an på, hvordan vi ser på det. Globalt. Så længes jeg efter fred. Og jeg længes efter at have mulighed for at komme til Filasṭīn, til Palæstina. Til Akka hvor jeg kommer fra. Jeg længes efter. At besøge det sted, hvor mine bedsteforældre er fra. Jeg længes efter at se det sted, som min bedstemor i Libanon har gemt nøglen til. Min afdøde bedstemor. Som for cirka syv år siden i Libanon viste mig nøglen til deres hjem i landsbyen Basa. i Akka i Filasṭīn. Og jeg længes efter det samme for samtlige palæstinensere i Vesten. Palæstinenserne i Danmark, palæstinenser i hele Europa, palæstinenser i USA. Der er så mange, vi er. Vi er vi født i diasporaen. Vi er født i lidelse. Vi er født i totalt identitetskrise. Hvis ikke vi har lært det fra vores forældre, hvor skal vi så have lært det fra? Så er det dér, vi har vores, vores ophav. Det er dér, vi har lært om vores identitet. Sara El-Khatib Det er dér, vi har lært om, hvad det vil sige at være palæstinenser. Jeg længes efter, at den nøgle rent faktisk åbner et hjem. Et hjem, der ikke eksisterer i dag. Shit mand! Nå, wow. I Danmark, så længes jeg efter at ændre narrativet. Jeg længes efter at være med til at være den palæstinenser og den muslim og den kvinde, der shifter narrativet over og viser, at palæstinensere i Danmark er de mennesker og palæstinensere i Danmark er folk, der er kærlige, der er rolige, der har et liv, der er intellektuelle, der har en historie, folk der elsker deres medmennesker og ønsker godt for dem og til enhver tid vil hjælpe dem. Og det er ikke bare en unik ting, der er ved at være palæstinenser. Det kommer selvfølgelig også med det vi alle, som er vokset op med, og det kommer også med kulturen, og det kommer også med med af og til med religion og sådan noget. Men vi har så meget til os. Der er så meget kultur. Sara El-Khatib Der er så meget, der er smukt ved at være palæstinenser også for den sags skyld muslim jeg har. Altså man kan jo kalde det lidt en agenda. Man kan kalde det, at jeg jeg har et ønske om at vise, at min hverdag kan sagtens ligne din og en andens og en tredjes. Altså det det det differentierer sig ikke fra fra nogen som helst. Jeg lever på andre måder. Jeg beder om mine fem bønner om dagen. Jeg går af og til i moské. Jeg går med tørklæde, så jeg går med min religion. Og jeg længes efter at vise og aldrig bevise. Jeg skal ikke overbevise nogen, om, at jeg er stolt af det. Der er en stolthed. Der er en kæmpestor stolthed i at. At. At jeg er mig. Ikke som Sara, men som palæstinenser, som muslim, som kvinde. Dansk palæstinenser. Sara Bovin Jeg tror, jeg er her for nyligt. Så. Så skrev vi sådan lidt frem og tilbage. Du havde delt en video omkring din frygt. Hvor at dele din video omkring det her med at være. En muslimsk kvinde i Danmark At stå på en togperron og være bange for at blive skubbet. Og det at dele din video. Der fik jeg jo simpelthen så mange beskeder i min indbakke. Fra andre muslimske kvinder i Danmark. Som sagde Det er min største frygt, og jeg syntes det var så vildt altså, fordi man kan jo godt tænke sig til med den udskamning og det had, der i virkeligheden er i vores samfund. Men at få alle de her beskeder om, hvor stor en frygt er, det synes jeg, at folk skal tage med 100 procent. Sara El-Khatib Fordi vi frygter, der er en frygt. Jeg har fuld forståelse for, at andre minoriteter i Danmark også frygter. Og vi er mennesker, og at mennesker lever på forskellig vis. Og hvis jeg ser en muslim ude på gaden, så er der 100 procent chance for, at den muslim sikkert ikke er den samme type som mig. Altså, der er ikke nogen, der er ens, og det er ikke religionen, der afgør om man er ens eller ej. Det er bare ens person. Basically. Men muslimer har en frygt, og jeg går med en frygt hver dag. Så jeg Jeg frygter at stå ved perronen og jeg. Jeg frygter at tale ud offentligt. Jeg frygter at handle ind i supermarkedet, når jeg en dag får børn. Så frygter jeg at have dem med ude, og lige pludselig forestiller jeg mig sådan et scenarie om, at jeg bliver verbalt overgrebet har jeg lyst til at sige. Af en eller anden, der ikke synes om mig. Det ved jeg er sket med mange af de her historier og snakke om lige nu. Sara El-Khatib Det er reelle scenarier fra folk. Det er ikke første gang, de her historier. Det er ikke. Jeg har oplevet dem. Ja, nogle af dem i hvert fald. Men, men, men, men. Det er ikke første gang, det sker, og det er absolut ikke sidste gang. Sara Bovin Så jeg vil bare sige tusind tak for din stemme. Altså virkelig inspirerende og vigtigt og tak fordi du ville være her i dag.