Episode Transcript
Så jeg kan huske. Jeg går ovenpå og går rundt i soveværelset og badeværelset, og jeg går hen til puden i vores seng og lugter til den. Jeg kan ikke lugte noget, men da jeg løfter puden der, ligger der et langt mørkt hår i sengen og jeg er selv rimelig lyshåret.
Du lytter til anden del af 'En anden kvindes hår i sengen - et hemmeligt liv'. Hvis du ikke allerede har hørt første del, så vil jeg anbefale dig, at du lytter til den først. Marias mand er altså begyndt at forandre sig, og det er sket gradvist efter at han var til julefrokost på sit arbejde.
Og altså igen, det er den samme følelse, det. Jeg kan bare huske, at jeg følte, jeg følte det som om jeg falder ned gennem gulvet, og at det hele bare suser inde i mig, og jeg føler, at alt blodet forlader mit hoved. Og da jeg kom ud på badeværelset, er der også et langt, to lange mørke hår ude i håndvasken. Og vores søn er der jo så jeg vil ikke, have nogen konflikt foran ham, men jeg går ned og prøver at sige et normalt toneleje, hvad det er for noget hår, der ligger oppe i vores seng og i vores badeværelse. Og jeg kan godt. Han ser sådan lidt perpleks ud, men han er sådan om det må være rengøringsdamen? Hun var her jo i går, så det giver vel giver det ikke okay mening? Eller hvis hun har skiftet sengetøj og hun har jo gjort rent ude på badeværelset. Altså jeg har bare aldrig set det før. Så igen er der et eller andet der sådan. Jeg kan godt mærke at hele min krop fortæller mig et, men så fordi den her mand, som jeg stoler så meget på, han siger noget andet.
Så ligesom det jeg stoler på, Ja, men jeg kan altså. Der er sådan i slutningen af den her. Nu er vi måske 7 8 måneder inde i det her forløb, og han har været depressiv og har drukket for meget, og han har kommet meget over i den her anden lejlighed, så det har stået på i en 7 8 måneder, og jeg kan huske, det er der, jeg begynder at sige til min bedste veninde Kan det være, at han har en affære, og jeg kan huske, at hun sådan. Hun griner ikke af mig, men hun er sådan. Jeg forstår godt du siger det, men jo ikke James. Altså hun var sådan han forguder den jord du går på, han er så forelsket i dig. Du er alt og dig og jeres søn er alt i hele hans verden. Det ville han aldrig gøre. Og sådan en logik omkring, at det er slet ikke ham som type, han er slet ikke sådan en, der er ekstrovert og falder i snak med mange mennesker ude i byen og scorer, så det giver bare ikke nogen mening.
Jeg kan huske, jeg nævner det for min storebror. Han er også sådan. Han har jo kendt ham, ja det er jo hans svoger ikke. Kendt ham i 10 år. Det er det ikke. Og nej, selvfølgelig er det ikke det. Jeg kan huske, jeg nævner det for min psykolog, og hun siger sådan. Hun siger Det kan vi jo ikke udelukke, og det kan godt være, som hun siger. Der er også noget helt fysiologisk omkring. Når man er på høj dosis af antidepressiv, så er der også ofte noget fysiologisk hos mænd, der begynder ikke at virke så godt, og det er meget normalt, at ens sexlyst er meget i bund og sådan som hun var det lige igen være meget mærkeligt i det her forløb, men det kunne jo ikke udelukkes. Og så tror jeg spørger ham 10 15 gange tit lige inden jeg skal til psykolog. Jeg tror jeg har brug for den der. Der er et eller andet der føles helt. Der er noget der ikke passer og jeg stiller mig foran ham.
Og sådan James er der en anden? Altså ser du en anden kvinde, og han tager altid fat om mine skuldre og kigger mig ind i øjnene og siger Selvfølgelig er der ikke. Det kunne jeg aldrig finde på. Og nogle gange smiler han sådan lidt på sådan en måde. Som om Hvor er du skør, at du kan tænke den tanke. Og jeg kan huske, at jeg hver gang går derfra med en følelse af ej, nu skal jeg stoppe med at spørge, fordi det er jo helt skørt. Altså du, du er dybt depressiv, og du har et alkoholmisbrug. Selvfølgelig har du ikke overskud til også at have en affære. Det ville være helt skørt. På det her tidspunkt starter han faktisk også op i i alkoholbehandling. Der er en episode, og det er faktisk en af de ting. Når jeg kigger tilbage og tænker hvorfor tog jeg ikke mere forbi den der lejlighed, han var ovre i? Men jeg tror bare, jeg havde så meget behov for at give ham plads til at få det bedre.
Men der er en gang, hvor vi har bare haft nogle super dårlige dage, og han havde ikke været hjemme i lang tid og kunne ikke få fat i ham. Og jeg har hans far i røret, og jeg har hans bedste ven i Irland i røret, og jeg er så bekymret for ham, og der beslutter jeg mig for at tage over forbi den her lejlighed uanmeldt. Og mit hjerte hamrer bare. Jeg kan ikke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg var så angst for at gå over hans grænse i, han havde sagt, at han gerne ville være alene derovre, og nu gik jeg ligesom over den grænse. Og jeg var faktisk ude og gå en tur med min mor og vores søn, så de var med. Men jeg går selv hen til lejligheden og ringer på i en anden opgang til en anden, der lukker mig ind, så jeg kan komme helt op til til hans dør, fordi jeg tænkte, at han ikke ville lukke mig ind, tror jeg. Nede ved gaden og jeg havde købt to kopper kaffe, og som jeg stod med i hånden.
Og så banker jeg på, for jeg ville møde ham med sådan en. Jeg er så bekymret for dig. Vil du ikke godt snakke med mig om, hvad det er der sker og kan ikke få fat i dig, og du er herovre, og vi savner dig. Og så åbner han døren og han han han ser helt vildt bange ud, og så ser han sur ud. Jeg kan huske han som du ved. Først åbner han døren. Han ser også meget overrasket ud over det er mig der står der. Men han åbner for døren sådan ret meget. Da han så ser det mig, så lukker han til igen, så han ligesom bare kigger ud gennem en sprække. Og jeg kan bare huske jeg står og tænker der er et eller andet der er helt galt her, så jeg sætter kaffen ned på gulvet, og så træder jeg et skridt hen mod døren og siger Jeg vil rigtig gerne lige ind og snakke med dig og forstå hvad det er der sker. James har aldrig. Han har aldrig rørt mig på en dårlig måde, fysisk eller på nogen måde været truende.
Men han tog fat i min arm rigtig hårdt og tvang mig tilbage. Jeg blev bange for ham, kan jeg huske. Han havde et blik i øjnene, jeg aldrig havde set før, og så sagde han til mig Jeg kommer med ned på gaden. Du skal ikke komme herind. Og så gik vi ned på gaden, og så satte vi os på en bænk, og så knækkede han fuldstændig. Sad og græd. Og så spørger jeg Hvad er det, jeg ikke må se oppe i den lejlighed? Hvad er det? Hvad er det? Hvad er det, du ikke vil vise mig? Hvad er det, der er derinde? Og så siger han til mig, at det er et meget, meget trist liv, der er derinde, og der er fuld af flasker, og at det skal jeg ikke se. Og så er det for første gang i de her, vi er nok 6 7 måneder inde på det her tidspunkt, hvor jeg kan huske, han siger sådan. Jeg har brug for hjælp, og samtidig med at man bliver vild bange og bekymret af det her med igen at være pårørende til en man elsker så højt.
Der har det så svært, Så kan jeg bare huske det føles som et gennembrud, fordi det var første gang, han selv havde sagt, at han havde brug for hjælp, og det ikke var mig, der bookede alt muligt. Psykolog og psykiater og læge og alt muligt andet til ham. Men han sagde bare Han siger det her, jeg har brug for hjælp. Og han lugtede også af tømmermænd, og der hjælper jeg ham ligesom. Eller det er mig, der gør det. Jeg researcher en hel masse. Alkoholbehandlingens tilbud, og vi er både ude af, om han skal på rehab i en periode og langt bo et andet sted, og jeg får en masse rådgivning via telefonen og alkoholrådgivning og sådan noget. Bruger en masse kræfter på det også, men ender med at finde et privat dagtilbud, hedder det. Men hvor man bare kommer i rådgivning i et forløb, men stadig bor hos sig selv. Og det takker han mig for. Han er meget sådan, om jeg ikke godt vil komme med til den første session, og det siger ham der alkoholbehandlingen.
Det må jeg gerne. Så igen er det mig, han rækker lige så meget ud efter. Jeg vil gerne have min støtte i de her ting, jeg tager med, og der siger James også sådan for første gang foran mig og ham her behandleren, at han har haft selvmordstanker, så derfor ligesom også bekræftet denne her frygt jeg selv har gået og haft. Men det er bare den her følelse af, at han bare glider væk ud gennem fingrene på mig. Og ja, du ved, svømmer og svømmer alt hvad jeg kan for at prøve at gøre hvad jeg kan for at fixe og redde. Og det hjælper bare ikke noget af det. I perioden efter han havde sagt det, der ringer jeg også til Bispebjerg Psykiatrisk Akutmodtagelse. Vi var simpelthen bange for, om han kan finde på at tage livet af sig selv i den her lejlighed og få rådgivning af dem til, hvornår man ligesom skal tvangsindlægge nogen, hvis de ikke kan finde ud af at få det bedre på anden vis? Jeg kan huske, jeg er nødt til det i et af de værste opkald, jeg har lavet.
Så jeg ringer til hans far i Irland og siger, at han har sagt, at han har de her helt mørke tanker. Og jeg er så bange, og jeg kan ikke stå med det alene. Så han flyver også over til Danmark og prøver ligesom at støtte både mig og James i det. Og han har et par gode venner, der flyver over og prøver at støtte ham, men han er bare umulig at nå ind til. Så det er bare den hårdeste periode i mit liv, det der og der hvor det hele ligesom kulminerer. Eller hvad skal vi sige, at der er en en aften hjemme i vores rækkehus, hvor jeg kan huske jeg har været oppe og putte vores søn i soveværelset og kommer ned, og han sidder i sofaen, og så siger han Der er noget, vi skal snakke om. Han sidder helt roligt kan jeg huske og kigger på mig, og inden han når at sige mere, så falder det hele på plads inde i mig. Jeg vidste præcis, hvad han skulle til at fortælle mig, så det var ligesom om, at jeg vidste jo godt.
Men jeg sætter mig ned, og han siger så Der er en anden kvinde. Og det er så mærkeligt at beskrive den følelse. Den besked gav i mig, fordi det var på en eller anden måde også følelsen af så er det ikke mig, der er helt skør. Altså alt det der, jeg havde kunnet mærke i mange måneder efterhånden.
Preview trimmed to first 10K characters
