Episode Transcript
Fattima. Hvad er en ansigtslæsning? Hvis man nu sidder og tænker Det har aldrig hørt om. Det kommer meget igennem nervesystemet. Det pibler frem i det, der hedder vores micro expressions. De er bittesmå muskler der ligger. Det er nervesystemet. Det er sådan en meget sitrende energi, kan man sige. Det er lyset i øjnene, der tænder, når jeg rammer plet på noget. Det kommer vi til, for det sker altid i en ansigtslæsning. Så begynder øjnene at lyse. Det sker faktisk allerede nu, når jeg snakker om det, kan jeg se. Så kommer der sådan baglys i øjnene, der begynder at tænde. Så det er jo mit tegn til når jeg så begynder at snakke om det, og jeg kan se, at dit ansigt begynder at svare igen på en eller anden måde, så ved jeg okay, men det er det du er i gang med. Du er på en spiritual quest. Det her er Sara Bovin Podcast. En podcast, der handler om kriser og konflikter og relationer.
I denne her episode, der skal jeg tale med Ansigtslæseren Fattima Loreen, og hun skal kigge på mit ansigt, og vi skal tale lidt om det sted, jeg er i mit liv lige nu. Det jeg laver, det hedder kinesisk ansigtslæsning, og det stammer fra kinesisk medicin, hvor vi arbejder med Chi, altså energi. Vi arbejder med det, der hedder Jing, som er vores essens, vores krop. Og så arbejder vi med sjælen. Så det er ligesom de tre led, som man hele tiden går ind og kigger ind i. Og man kan sige ansigtslæsning har sådan lidt mere mystisk esoterisk side. Hvor kinesisk medicin måske er meget struktur, så har den bare lidt mere et spirituelt lag, kan man sige. Så det jeg jo gør, det at jeg kigger på alle dine træk, dine øjne, næse, din mund, din ansigtsform og så videre. For det fortæller noget om, hvem du er, og hvordan du kan lide at bruge din energi. Det er din Chi, din energi. Så kigger jeg på det sjælelige.
Og så er der det, der hedder vores Jing. Altså det staves J I N G, det kinesiske ord. Og det betyder ligesom din essens, din krop, dine forfædre. Altså det der lidt tungere, altså jord. Hvad kommer vi af? Og der ligger også nogle ting hér, tror jeg, som som du også er i gang med at rense ud i. Så det er ikke kun dit eget liv, men det er også dine forfædre. Det er din mor og din far. Det alle de gange du er blevet fortiet. Det alle de gange man har skullet holde igen og lukke sig selv ned. Og alle de her ting, som du også er i gang med at rydde op i. Og man tager udgangspunkt i én selv, som man gør det jo ikke for ens forældres skyld. Man gør det, fordi man kan mærke det og er nødt til. Til gengæld så sker der en udrensningsproces både bagud, altså din far og mor og alle de forfædre der er bagved dig, men også dine børn, fordi alt det arbejde du laver nu, det gavner faktisk dine børn.
Det er ligesom en dominoeffekt både forud og bagud, at vi på en eller anden måde frigiver noget energi. Så jeg kigger på dine linjer, altså alle de linjer, jeg kalder dem linjer, jeg kalder dem ikke rynker. Jeg synes, det er negativt at sige rynker, som om det er dårligt. Det er jo følelser. Alle de linjer vi har. Hver gang du føler noget, bliver glad og bliver ked af det, så sker der jo en hvad skal man sige, en mimik. De ting vi føler tit, så vil linjerne sætte sig i ansigtet. Altså det giver jo sig selv. Hvis jeg er skuffet hver dag og gør sådan her så, så vil de der linjer jo begynde at sætte sig til sidst, fordi jeg jo hele tiden gør det. Det betyder ikke, at man ikke må føle de ting, man føler. Det skal man, men man skal give slip på dem, så de ikke hænger fast og stagnere der. Så det kommer vi også til at kigge på. Hvad for nogle ting holder dig, altså holder på en eller anden måde, blokerer eller får dig til at holde igen eller giver dig en tyngdefornemmelse.
Og det er blandt andet det, jeg kan hjælpe med. Og jeg ser det ikke som en dårlig ting. Jeg ser det bare ligesom å, og så er der en stor sten, der har placeret sig i midten, så vandet ikke kan flyde. Så skal vi bare have rykket lidt ved den sten, så der kommer lidt værktøjer og ting du kan gøre for netop at rykke ved den sten, som jo så er dine dine egne personlige blokeringer. Hvad er det første du lægger mærke til.
Allerførste, nu havde vi jo lige en lille lille, det var ikke fordi vi snakkede meget inden vi gik i gang, men jeg skulle lige høre Hvad er det egentlig vi skal i dag? Og du gik så i gang med at tale om det her skift, du står i. Altså det her med at have arbejdet i forskellige mediehuse og fundet frem til jeg elsker at lave podcasts. Jeg elsker at snakke med mennesker. Så nu må jeg træde frem. Og der skete noget i dit nervesystem. Det er meget sårbart det her. Faktisk. Det er en sårbar proces på en eller anden måde. Og det jeg lagde mærke til, var de her to linjer her, der kører ved næsefløjen. Der kører to linjer her, og de hedder formålslinjer. Og da du gik i gang, så var din. De var der ikke. De var nærmest ligesom væk på en måde. Og nu er de faktisk allerede ret tydelige, fordi vi ligesom lige stiller skarpt på hvem er du, og hvad skal du og de her ting.
Så der er et eller andet, du gør, som er rigtigt nok. Altså, det er rigtigt nok, det der med at træde i kraft og sige Okay, jeg laver mit eget, fordi det er jeg nødt til. Og som sagt det kan være sårbart, fordi en spirituel proces er aldrig noget, man sådan bare selv vælger. Det er ikke nødvendigvis fordi man skal føle sig udvalgt af universet eller sådan, men det er som om man bliver skubbet lidt. Man kan ikke gøre andet til sidst, og sådan havde jeg det også med mit virke. Jeg arbejdede i filmbranchen, makeup artist, frisør, var sådan set glad for det og gik pladask ned med stress. Altså besvimede og var helt væk. Altså bevidstløs. Så så det der med at Gud, det kan jeg ikke mere, hvad skal jeg så? Og så ligesom være i den der, som jeg sagde den der sø med bundfaldet, der kommer op til toppen, og man er helt forvirret. Og på et tidspunkt fandt jeg ud af
Jeg kan faktisk ikke gøre andet end at leve af at heale og hjælpe folk. Jeg kan faktisk ikke gøre andet, og det er ikke sådan, at jeg har mentalt eller kognitivt valgt Det kunne være en fed arbejdsplan. Det er ikke på den måde. Det sker ligesom indefra, og det er jo tit det ens livsformål. Det noget der sker indefra, som man simpelthen ikke kan lade være? Og hver gang man prøver at få et job et eller andet sted, så går det galt. Fordi du skal blive derinde og du skal give det der, den der eliksir du har indeni, den skal ud. Så så der er et eller andet du gør nu, som passer rigtig godt, fordi dit formålslinjer kommer frem. Og de lyver jo ikke.
Og det er jo rigtig interessant det du siger. For det der med at man ikke altid selv vælger det, fordi det oplever jeg, at den ene del af mig er ligesom, der har jeg følt mig enormt presset. Altså hvor jeg for eksempel havde været i DR Danmarks Radio) i mange år, så endte med at blive afskediget 5 dage før jeg skulle starte op efter endt barsel og havde en virkelig hård afsked med et sted, hvor jeg på mange måder er opvokset rent fagligt. Og det her med ligesom, alt det der sker i verden lige nu, som også har været en stor del af der hvor jeg er nu, tror jeg, at ligesom, synes at medierne herhjemme ikke, ikke er sandhedsbærere nok i forhold til hvad der foregår. Og begynde at lave mit eget. Derigennem vil jeg kunne bringe nogle historier frem, som ellers ikke ville blive bragt. Ja, det er mit håb. På sigt. Ja. Ja så. Så man kan sige jeg er et sted hvor at en del af mig, jeg ville da nok have ønsket, at jeg bare kunne have forsat og have haft den der gode kontrakt et eller andet sted, og ikke skulle bekymre mig om økonomi eller alt muligt andet.
Men men situationen er også i dag, at jeg har lyst til at have den frihed også. Ikke at skulle lade andre bestemme.
Ja ja, det giver mening. Så hvis I kigger på ansigtet her, så har vi formålslinierne her. Din venstre side, den er herovre på dig. Det er din private side og din højre side. Det er din karriereside. Og jo mere du begynder at snakke om de her ting, så den kommer ligesom frem, og så går den væk, og så kommer den frem, og så går den væk. Og nu har du lige sagt de her ting, så det ligger stadig i dit nervesystem. Man kan sige alt information som eller alt det du har oplevet indtil da. Det ligger jo i dit, i din energi. Altså det er også det en clairvoyant læser. Det er en information, der allerede er der. Ligesom at tænde en båndoptager. Så hvad blev der spillet for en uge siden? Så det ligger latent lige nu, og det jeg ser, er, at den her formålslinje på din karriereside, den deler sig i to, og det betyder faktisk, at du har to karrierer.
Det er jo ret spændende faktisk, at det er som om, at du laver et skift. Du har ikke helt lavet det endnu. Du er i gang. Den er ikke etableret endnu, men det at det bare lige pibler frem, så laver den ligesom en. Ja, den laver sådan et slags V her. Så deler den sig i to, og det betyder, at du har to veje, du kan gå karrieremæssigt. Okay, så du er ligesom i gang med at vælge den anden vej, kan man sige nu. Og det er jo ret interessant at det ligger lidt i din skæbne det her. Så på den anden side har du jo også en meget, meget smuk, fin linje, der kører, og den kører ned over munden. Og det siger man, det er et tegn, som er det ligesom en megafon, altså rundt om munden. Den laver sådan en runding her rundt om munden, den her linje. Og det betyder, at du skal kommunikere og tale. Altså at du skal fortælle ting. Om det er at holde taler, eller om det er at lave podcasts eller læse nyheder op eller skrive bøger og læse dem højt.
Der er i hvert fald noget, der skal komme ud af din mund på en eller anden måde. En fortælling eller en eller anden form for kommunikation. Så det er, at man siger, at det er et talertræk, altså kommunikationstræk. Og den er ret tydelig. Den ligger helt, helt klart, og der ligger nemlig nogle skuffelser på den linje, hvis man kan sige det sådan. Og der kunne jeg godt tænke mig at udfordre dig lidt og prøve at give slip på de her skuffelser og sige Okay, men disse skuffelser er faktisk med til, at min karriere deler sig i to, så jeg kan forfølge min skæbne. Sådan så når de der skuffelser eller den der tunge fornemmelse kommer, at du siger Næh, ved du hvad? Det er en kedelig historie. Den har jeg hørt og fortalt mig selv mange gange. Men den her, det her, hvad kan man sige skæbnestræk er netop, at min karriere deler sig i to, så jeg vælger at gå den vej i stedet for ned og skuffelsesvejen, som er nedad.
Så går jeg videre og bruger det som en ressource faktisk. Som en katalysator, der ligesom satte det i gang. Giver det mening?
Det giver meget mening.
Og det er jo noget, altså, nu kan jeg sige dig, og jeg kan se, at der sker alle mulige ting rundt omkring. Der er også noget angst, der dukker op. Der er noget, der kommer mange følelser op, og det må de rigtig gerne, fordi det er bunden af søen, det skal op til overfladen og belyses af solen for ligesom at komme videre på en eller anden måde. Man kunne også gå så langt og måske lidt provokerende, men man kunne godt gå så langt til at sige, man kunne være taknemmelig for, at man er blevet så provokeret og så låst fast i de her mediehuse, at man trådte i kraft som sin egen. Den er lidt vildere måske, og det kan godt være, at du ikke er helt klar over den, men men nogle gange er det faktisk de slemme ting, der virkelig sparker til os, som får os i gang med noget. Og det er jo, det er jo tit der, hvor jeg oplever de største transformationer. Det er faktisk at have taknemmelighed for
Pardon my french, alt det lort vi har oplevet. Fordi jeg kan jo faktisk godt se, hvis jeg kigger på mit liv. De ting, der har været ret forfærdelige og hårde og slemme. Det er faktisk nogle nogle nogle steder i mit liv, hvor jeg så har taget nogle valg, og hvor jeg ligesom har valgt. Okay, nu er jeg faktisk stærk. Eller nu er jeg selvstændig Eller nu er jeg, nu er jeg klar til kærligheden eller hvad det nu kan være. Fordi jeg netop har oplevet den her ting, så er jeg faktisk klar. Altså, det er en slags skole. Livets skole.
Det er sjovt, du siger det, fordi, hvor jeg måske før, har jeg været været skuffet og ked af det, og så oplever jeg også i det her nye projekt, jeg har kastet mig over, at jeg får sådan nogle øjeblikke, hvor jeg egentlig bare bliver enormt glad og tænker, dét her, det er meget mere mig. Ja, der er meget mere frihed og jeg skal ikke tage så mange andres energier ind i mit liv, fordi jeg også tror, at jeg er enormt har sådan en følsomhed på en eller anden måde, som gør at at det er hårdt for mig.
Sindssygt hårdt. Du har en kæmpe følsomhed. Dine øjne er jo meget åbne. Altså hvis vi kigger på selve øjet her, altså åbningen af selve øjet. Det er meget åbent. Altså man kan virkelig se dine øjne. Man får virkelig også lov at komme ind til dig, kan man sige. Nu får jeg det varmt. Det kommer altid når healingen kommer. Det er meget normalt, så sidder jeg og smider tøjet. Det gør du bare. Øh ja, det er også fordi jeg bliver lidt excited, men den her åbning her gør jo, altså det er jo hjertet, øjnene, det er hjerteenergien, Det er din sjæl simpelthen. Så den er ret åben og det vil sige, at du lukker folk ind. Og det er også rigtig hårdt, hvis det er nogle nogen voldsomme energier eller negative energier. Det bliver lukket ind. Og det er jo ikke fordi du skal lukke det. Jeg mener ikke at vi skal lukke hjertet, men vi skal lære at håndtere, hvad er det så jeg tager ind? Altså jeg ser for eksempel ikke gyserfilm, eller voldsfilm eller sådan nogle ting. Og hvis det kommer, at jeg ser en eller anden film med familien, så er jeg ikke sådan Jeg vil ikke se dem. Så lukker jeg øjnene eller tager en pude eller lukker ørerne, fordi det kan jeg bare mærke, det vil jeg ikke have ind i mit sind. Jeg ved godt, hvad det er der sker. Det fint. Man behøver ikke at tage det ind, og på den måde kan vi godt vælge lidt. Altså uden at være, du ved, sådan naive, men vælge, det er simpelthen en energi, jeg ikke kan lide. Det svarer til en skraldevogn kørt forbi dig, og du tænker det lugter, så lad være med at tage en ordentlig sniffer lige nu. Det er bare sådan, altså. Og der er du begyndt at vælge, tror jeg mere, hvad er det egentlig jeg jeg vil tage ind lige nu. I stedet for at lukke hjertet. Og det er en rigtig god ting. Så du har en kæmpe sensitivitet? Altså i hvad kan man sige i din hjerteenergi, i det sjælelige, men også her på på spidsen af næsen.
Det er nervesystemet og den er også ret sensitiv. Må jeg lige prøve at se den fra siden, hvis du lige. Ja, den er nemlig ret spids, og den har en lille opadgående vinkel, og det er den der hedder 'Nose for News'. Altså lige som en sporhund, der ligesom får et lille clue, og så skal den finde hvor, hvor det her så findes eller hvor, hvor er kernen henne. Og det er det du også kan. Altså du er en sporhund. Og det er jo det der med, jamen hvad er det for nogle spor, jeg har lyst til at gå ned af, og hvad for nogle er vigtige, og hvad for nogle kan hjælpe andre mennesker, og hvad for nogle kan hjælpe mig? Så det er en evne, men det kræver også en vis form for sensitivitet jo. Fordi du kan finde ting, som andre ikke kan. Altså du kan blive opmærksom på et eller andet. Det er sgu lidt spændende lige den dér, et eller andet emne. Og så på en eller anden måde får du informationen, og man ved ikke helt hvordan.
Men lige pludselig møder du én, og du googler lidt og snakker med en anden. Og så har du ligesom en person foran dig, som ved noget om det. Eller i hvert fald hvor får jeg informationen fra? Og det er jo rigtig godt som journalist det her. Altså virkelig.
Det er sjovt, fordi da jeg var lille, så havde jeg sådan en leg, som jeg altid legede, og jeg har jo hørt andre podcast med dig, hvor du også har talt om det her med, hvad man var for nogle lege, man havde, da man var barn. Og jeg havde sådan en med min veninde, hvor vi var detektiv-journalister, og det var den bedste leg. Og den fortsatte igennem mange år, hvor vi blev ved med at lege den der leg. Og det taler jo i hvert fald meget godt ind i det, du siger nu, at det er det, jeg altid har syntes var spændende og også ik.
Fedt. Og du er jo i gang med at finde din Golden Path, som jeg kalder det. Din din livsvej, dit livsformål. Du du virkelig i gang lige nu? Fordi den altså, hvad skal man sige, når vi er børn, så er vi meget sjælelige. Vi er ikke så praktiske nødvendigvis. Så vi er meget sådan hvad har jeg lyst til? Hvad er sjovt? Og så gør vi det altså. Og så kan det godt være, at vores forældre siger Nu skal du lige bade, og du skal have noget tøj på, du skal lige i skole. Okay, og så skal vi bare lege bagefter. Og man plejer jo ikke at lege noget, man ikke synes er sjovt. Altså hvis man ikke synes det er sjovt, så finder man på en anden leg. Så der er virkelig, altså, det er virkelig dig. Altså det er en sjæleleg det her. Det er noget din sjæl har helt styr på. Det kan vi godt lide, og dét det handler om som voksen, det er at genhuske, hvad var var det jeg legede? Hvad var det for en energi der var i det? Og så ligesom prøve at genetablere den her følelse. Altså nu, jeg klædt mig ud som kineser. Jeg så kinesisk fjernsyn, klædte mig ud som kineser, og jeg tegnede ansigter. Altid altså, og jeg elskede at lege lærer altså. Så jeg elsker jo at formidle, det her kinesisk ansigtslæsning og kinesisk medicin og de her ting. Så jeg leger også min leg altså. Men på en anden måde jo. Og det er det samme, som du jo også gør.
Jeg var også sådan en, som lige pludselig kunne jeg ringe til min mor, og så havde jeg organiseret, at vi skulle ud og optræde for et plejehjem. Så havde jeg kontaktet plejehjemmet, og så var vi taget ud og lavet et eller andet cirkusforestilling for dem eller sådan noget. Så jeg var også sådan én, der organiserede ting og godt kunne lide at lave forretninger på gaden, loppemarkeder, butikker, solgte ting. Ja.
Så det er jo både. Altså der er jo noget selvstændighed i det her loppemarked. Det er jo du har været selvstændig siden du var lille, så selvfølgelig kan du det. Og det er jo der, hvor det ligesom lige pludselig bliver spændende. Fordi når man er voksen, Uh kan jeg være selvstændig? Og man bliver nervøs. Ja, selvfølgelig kan du det. For det vidste du godt, da du var barn, at du kunne. Så det er dét du skal. Altså. Og det kan nogen gange give noget ro i, at man sådan Gud, det kan jeg jo godt, at det var jo det jeg legede, så det er jo det jeg stadig skal lege. Altså det her med at tage ud på plejehjem og lave det her cirkus, det er jo også en leg, du kan lege nu. Ikke nødvendigvis at du skal lave cirkus, men det kan da godt være, at du tager ud på et plejehjem eller en skole eller et eller andet sted og laver et lille panel talk omkring nogle emner, for eksempel, som du synes er spændende og laver et lille set up på en eller anden måde, hvor du underholder i en eller anden form for noget kommunikativt, du synes er spændende.
Det er jo cirkuslegen. Altså det kunne du jo sagtens gøre med din podcast også. Så det er det der med at begynde at hente hjem igen og huske på hvem er det egentlig, jeg er? Og det kan vores barneleg virkelig sige noget om. Hvad er det for en energi, jeg kan lide at lege i, og så og så prøve at reetablere det som voksen?
Det er så spændende, synes jeg, det der med legende, at allerede dengang har man bevæget sig hen imod det, som man virkelig synes er sjovt eller.
Jo, og det er fordi det er så naturligt for sjælen ligesom bare at udtrykke sig og gøre de der ting. Og lige så snart vi bliver voksne. Uh, jeg skal tage en uddannelse, jeg skal betale husleje, og så bliver blev vi meget praktiske, og så begynder vi at lukke vores passion ned. Og det er det, vi skal passe på med at vi at vi ikke glemmer denne her passion og dem vi er. Og der er jo også dem, der hedder Dream Killers, som tit er vores forældre og vores veninder og venner og sådan noget, som egentlig prøver at beskytte os. Men har du råd til det? Og pas nu på. Den der lidt nervøse angst-agtige. Dem skal vi virkelig holde styr på var jeg ved at sige. Lad være med at lytte for meget til dem. Lad være med, hvis det er en meget sårbar drøm, du har. Så ikke, det er ikke den første, du så siger det til, det er ens nervøse mor der er sådan Det kan du da ikke. Altså der skal man sige det til en god ven, som bare hepper på dig.
Og når du så føler dig stærk, så kan du sige det til den nervøse mor.
Jeg tror også, der er mange medmennesker omkring mig i øjeblikket, som er meget nervøse på mine vegne. Og det handler jo også om, at jeg er trådt ud i den lidt større debat i samfundet og derigennem så har man, har jeg også fået mange flere mennesker, som ikke bryder sig om mig, og som synes det jeg gør er forkert og er uenige, og på alle de her måder. Så nu kommer der lige lidt en tudse til halsen her, kan jeg godt mærke. To sekunder.
Det er bare det energi jo. Altså der begynder at komme op jo. Det er fint, det bliver renset ud.
Og det er jo også enormt sårbar. Det kan jeg godt mærke lige nu. Det rammer mig.
Ja. Det kan jeg godt forstå.
Ja, jeg tror mest af alt det er det der med at at mærke, hvor meget det påvirker mine omgivelser og mine relationer og venskaber og familiemedlemmer og alt det her, som ja, der er opstået sådan en, jeg ved ikke. Jeg tror ikke kun, at det er mig. Jeg tror, det er noget, som mange af os oplever i øjeblikket. At der er så stærke kræfter i verden lige nu, som gør, at vi bliver meget politisk uenige, eller. Og der har jeg i hvert fald kunnet mærke, at der er sket også et skift.
Ja, jeg kan fortælle dig, at det er dit ansigt faktisk siger lige nu, mens du føler de her ting, og det kommer op. Det er, at der ligger en sorg over, at man ikke kan stå ved sig selv. Både på dine egne vegne, men også altså mennesker på jorden. At der er en direkte sorg over, at det ikke er muligt at stå ved sig selv. At det er ligesom kernen på en eller anden måde. At der skal være plads til alle. Der skal være, alle folk skal kunne ytre sig og fortælle deres historie, uden nogen tvivler på den. Altså forstår du, hvad jeg mener? Altså virkelig det der med at stå ved ens tro og det man kommer af? Altså det skal der være plads til.
Jeg tror meget, at det du siger også er, at det jeg synes der er så svært ved at være menneske lige nu, det er, at den der manglende empati altså for alle har ret til et liv. Alle har lov til at være her. At det at at det er ikke sådan, at alle oplever det sådan. Det synes jeg er svært eller igennem, fordi alle ikke oplever det. Men men jeg har meget svært ved at forstå hvor lidt empati der kan være, og det er ligesom om, at det også er et mørke, jeg er gået ind i på en eller anden måde, hvor jeg også selv er blevet mere krigerisk. Altså og hård på en eller anden måde.
Og det er jo interessant, kan man sige, fordi det jeg trænede i, i kinesisk medicin, der handler det om balance og virkelig om ikke at lade sig polarisere. Og det er jo det, der er problemet. Det er, hvis man begynder at pege fingre ad hinanden, så begynder man at vælge side lige pludselig. Og hvis vi kigger fra et spirituelt aspekt, så er det guddommelige en enhed. Det er en energi. Det vil sige, den har ikke en mening på samme måde, hvad der er dårligt og godt. Og det er jo det, jeg synes er smukt i kinesisk medicin. Det er at finde balancen, finde midtvejen. Og den er svær, fordi hvis vi bare kigger på det politiske system lige nu, så handler det om at vælge side. Så hele vores samfund er bygget op på den her polarisering. Det kan ikke undgås, fordi dag og nat, sol og måne mand kvinde. Der er heldigvis ved at ske noget der hvor man begynder at finde nogle midterveje på en eller anden måde. I hvert fald i køn.
Så hele vores jord er bygget op på polarisering, og vores job som mennesker er afpolarisere og finde tilbage til midten, hvis man kan sige det sådan. Kineserne siger, at vi skal have lige meget angst og mod, fordi så har vi midtvejen.
Og det tror jeg. Det synes jeg er svært. Så er det svært at, at skulle skulle acceptere, at børn bliver dræbt hver eneste dag. At det sker bare. Og ikke at skulle prøve at forhindre det. Det tror jeg, det er nok den største konflikt inde i mig.
Ja, altså hvis man, hvis man vågner om morgenen, og det første man tænker er det er forfærdeligt og det er sorgfuldt. Og det er forfærdeligt, at man går igennem hele sin dag, hvor ressourcen så henne. Så det er ikke fordi jeg føler, at man skal lukke øjnene for det, men man er også nødt til at fylde sig op med noget godt, fordi det skal give én noget energi til at kæmpe den kamp man kæmper. Og det jeg kigger meget på, når jeg laver de her Golden Path readings. Det føles lidt som om det her er en Golden Path reading faktisk. Det passer meget godt. Du har fået en anden ansigtslæsning for lang tid siden, så der kigger på det der hedder Code of Conduct. Det kan man oversætte som mission og vision. De fleste skoler og firmaer og instanser har jo en mission og en vision. Vi mennesker, vi har ikke nogen, vi følger bare med. Så det skal vi hver især ligesom mærke efter. Hvad er det jeg, og man skal stille sig selv de her to spørgsmål?
Det er lidt voldsomt, men hvad vil jeg dø for? Og hvad vil jeg kæmpe for? Når vi har dem her? Så kommer der en krigerisk energi op i os. Blandet med passion og med kærlighed. Og det er ret smukt, synes jeg, For så kæmper vi en kamp. Men ikke kun på baggrund af sorg, men på baggrund af vores sjæls energi. Altså virkelig en kraftfuld energi. Og der er mange små kampe vi skal, vi skal kæmpe hver især. Så hvad vil jeg dø for? Det er jo måske lidt voldsomt, og der er mange folk, der tænker Jeg vil da ikke dø. Og så er der mange, der siger, at Vi dø for mine børn. Det er faktisk ikke nok. Det er ikke nok, at du vil dø for dine børn, fordi det er dit. Det er dit, og vi skal prøve at se, om vi kan, vi kan komme til at kæmpe for noget, der er større end mig. Så min er frihed og kærlighed.
Så det jeg kæmper for det frihed og kærlighed og i det kæmper jeg selvfølgelig for mit barns frihed og kærlighed. Så jo, man må selvfølgelig gerne kæmpe for sine børn og sin familie. Det er jo ikke det. Men det skal ligesom være et større tema på en eller anden måde. Så jeg kunne forestille mig dine måske var lidt lidt ens måske. Frihed. Kærlighed.
Meget.
Måske også noget retfærdighed på en eller anden måde.
Ja den er der også. Ja, den har også altid været meget stor.
Ja, og.
Fra jeg var helt lille.
Ja. Så det er din sjælekoder, det her. Og det betyder for din sjæl, der handler det om at kæmpe, hver gang du oplever uretfærdighed eller ukærlighed eller ufrihed. Jamen, så er det, at den her sjæl altså skal tænde sit lys og træde i kraft. Med kærlighed, med frihed, med. Og der handler det ikke om at gå og dømme folk. Men hvordan skaber jeg mere af det her? Fordi så bliver det en skabelsesproces frem for at skulle slukke ildebrande rundt omkring. Så skaber jeg den her frihed og kærlighed og retfærdighed Og det kan man jo gøre på mange måder, og man skal gøre det i det små, og man skal gøre det i det store, og man skal gøre det på forskellige måder. Så jeg har jo også sådan noget med omsorg for dem, der er svagere, end man selv er. Altså, der har jeg et eller andet med det. Man passer på dem. Man tager dem under sine vinger, hvis der er nogen, der har det dårligt, så jeg kan.
Jeg er sådan en nede i metroen. Altså jeg kan huske, der var engang et par, der stod med en nyfødt baby. De står og venter på den her elevator, og folk har travlt og står og kigger ind i deres telefoner og lige forbi dem, maser sig forbi og ind og tager den der elevator, og de har ben at gå på og det hele. Og der blander jeg mig, fordi det kan godt være, at det ikke er en krig eller sådan. Du ved altså, at der er nogen, der er døde eller sådan på den måde. Men det handler om omsorg og empati for hinanden i hverdagen. Fordi det er jo det, det er jo det, den her energi i det her lys, det skal være hver dag i hver en celle af os alle sammen. Så jeg siger til den her elevator helt fyldt med mennesker, der kan gå. Så siger denne elevator det til, det til gangbesværede. Så I, altså I skal ud. Og så kigger folk sådan på mig.
Ej, hun er skør. Og så lukker elevatordørene, og så kan jeg se Puh så bliver de lettet over Nej, nu behøver vi ikke høre på hende den skøre. Og så trykker jeg på knappen dut, så elevatordøren lige åbner sig igen, og så kigger de. Og så siger jeg Så er det ud. Venligt. Altså, jeg skælder ikke ud eller siger, at I nogle idioter eller jeg taler ikke grimt til nogen, men det er fordi det er min sjælekode at sørge for, at vi har empati for hinanden. Og jeg må gerne ytre mig i et offentligt rum uden at dømme. Og det er så vigtigt, at vi ikke dømmer her og kalder hinanden navne, for det er ikke det, det handler om. Det handler om, de her mennesker har brug for. Så er det ud. Og jeg sagde det meget stille. Jeg hævede ikke min stemme sagde Så er det ud. Og så, så lytter folk jo. Og så gik de, og der var en mand, der kom over.
Nej, undskyld og sådan noget. Det er helt fint. Det kan da også godt være, at jeg har gjort det der engang. Jeg dømmer ikke nogen, men det handler bare om, at den her lille, de her børnefamilier lige skal have lov. Og jeg kom ikke engang selv med elevatoren, så jeg tog, jeg tog den næste. Så så tit handler vores sjælekode altså den her Code of conduct. Den handler ikke om os selv. Den handler om, at vi skal passe på hinanden. Så det er ret vigtigt det her med at finde ud hvad er det, jeg kæmper for? Så din podcast, den skal jo netop omhandle nogle af de her emner Kærlighed, retfærdighed og frihed. Hvordan skaber vi det? Og det er jo det, det er jo de her emner, som du skal have ind, fordi det er det, du kæmper for, og så begynder du at skabe energien. Og det er der, hvor der så begynder din sjæl at træde i kraft. Og det her er lig med succes.
Det er det, der mange, der ikke forstår. De siger Jeg vil have succes. Jeg vil have penge. Jeg vil have succes. Jeg vil have, jeg vil ha, jeg vil have. Og i virkeligheden, så skal vi ind og finde ud af, hvad er det jeg kan skabe? Hvad kan jeg give verden, når det kommer fra et sjælefuldt sted, så kommer succesen af sig selv. Den kommer af sig selv, fordi du, du, du skaber. Du skaber den indefra. Så det er meget spændende, synes jeg.
Meget meget. Og det lyder meget rigtigt.
Så jeg tænker, at du sikkert også blander dig lidt. Hvis du sidder i et tog, eller nogen snakker grimt til hinanden, eller du mærker Der er sgu ikke kærlighed her eller. Og tit, er vores traumer linket til vores Code of conduct. Det vil sige, at de traumer vi har i vores liv, der er det her tema blevet puttet ind. Og det er fordi det er nødt til at være så stærk en kraft i dig, så du ikke kan lade være. Så sådan som jeg ser det, det er, at jeg plejer sådan lidt tegnefilmsagtigt, forestille mig, at man har en samtale med det guddommelige, inden man bliver født. Okay, Sara hvad skal du? Du skal være menneske. Hvad kunne du tænke dig? Og tit er vi nok lidt ambitiøse. Ja, jeg vil gerne. Jorden. Det er jo lidt hårdt sted at være. Jeg vil gerne skabe mere kærlighed og mere retfærdighed og mere frihed for folket. Okay, hvad siger du til, at vi lige putter dig ned i den her familie, hvor du oplever minusset?
Så er du virkelig bliver tændt på det. Yes! Bare putte mig i skole med det samme. Ja tak. Og så bliver vi født. Og så tænker man Jøsses, hvad har sagt ja til? Og så er det de her traumer opstår. Så alle de traumer, du har oplevet i dit liv, peger tit ind på den her mission, kan man sige, i minusform. Og dit job er at lave den til plus, altså til et positiv, sådan så du begynder at give den her frihed til folk. Så folk føler sig set. Fordi det er ringe i vandet. Så når du ser folk og giver dem den frihed og får dem til at opleve følelsen, så giver du dem lidt magi, sådan så de kæmper videre og den næste kæmpe videre, og den næste. Og det bliver ringe i vandet. Og til sidst er vi mange på jorden, der bliver tændt op af det her indre lys, som så gør, at vi alle sammen kæmper en kamp sammen, men som ikke er en kamp nødvendigvis, men mere en slags eliksir, altså af sådan at man står ved den man er.
Når du fortæller om det her med traumer og så, så giver det jo så meget mening, at den uretfærdighed jeg måske især oplevede, da jeg var barn, at det også er den den, der i dag også er med til at tænde min spidse næse her og blive nysgerrig. Det er, når jeg begynder at se, at der er uretfærdighed eller hykleri.
Det er det. Og selvfølgelig skal vi sige noget. Det er ikke fordi man skal lukke øjnene for det, men man skal lave det om til et plus og sige Hvordan kan jeg så skabe mere retfærdighed? Nu laver du en podcast, hvor du så måske kan invitere nogle folk ind som et talerør. Det er jo faktisk at skabe noget retfærdighed på en eller anden måde. Og noget frihed. Altså, så det er det der med hvordan skaber jeg det, vi skal ind. Fordi så kommer der mere af det på jorden.
Du startede med at sige, at det du så også var, at jeg ligesom var fyldt op.
Ja, og det er faktisk gået lidt væk nu. Der er kommet en klarhed i dine øjne nu. Og det er jo fordi, når vi sidder og snakker om de her ting, så giver det selvfølgelig noget klarhed til Nå ja, men det er da meningen, at jeg skulle igennem alt det der lort og forfærdelige hårde år, og det giver mening. Fordi nu forstår du, hvad det er du skal give, give plus til eller hvad man skal sige, hvad det er du skal bruge det til. Og det skaber en klarhed. Så lige nu ser jeg meget klarhed i dine øjne. Der er virkelig sådan en klar energi på en eller anden måde, fordi det er sådan, det giver på en eller anden måde mening for dig. Hvis ikke jeg kunne se den klarhed, så havde jeg jo fortsat og snakket mere ind i nogle af de her ting. Men der er meget altså, det er en meget skarp energi. Det er som om din sjæl er helt klar til kamp eller sådan. Den der yes, jeg kan se det for mig. Og det tror jeg, det er det, du har brug for.
For man kan godt blive lidt forvirret i det her mudderværk.
Er det sådan, at du kan se, hvordan de næste fem til ti år. Altså hvad er det? Hvad kan du se sådan noget også?
Jeg kan se aldre. Ja, hvor gammel er det, du er nu?
Jeg er lige blevet 40 i december.
Okay.
Så 41 Ja, altså.
Så dine 40 er faktisk det årti du har mest succes, fordi det hele næsen her og den er meget symmetrisk. Din næse er faktisk en utroligt smuk næse du har. Den er enorm perfekt på en eller anden måde. Den er både, den er lille, men du er også stærk, for du har knoglen. Den er meget symmetrisk. Den er virkelig, den ligger ret flot i dit ansigt, og det er ligesom det. Det er fordi det er det årti, som er godt. Altså så du har sådan, din næse er sådan Hallo, her kommer jeg. Og det er fordi det er det her årti, så faktisk de næste 10 år. Det er faktisk her din ægte succes ligger. Og du har skullet gået en masse skrammel igennem både din 20'erne og 30'erne for at lære, hvad det er du skal. Og det kommer altså i din 40'erne her. Så du er i fuld gang. Så tillykke med det. Du er right on time her. Så har du hernede det dine 50'er, som ligger.
Filtrum hedder det, og der har du en masse kreativitet. Altså det er sådan kunstnertræk eller et fertilitetstræk. Når vores filtrum, altså den her indhak under næsen.
Ja, altså fra næsen ned til læben, overlæben.
Sådan linje eller hvad man skal sige. Og den er, hvad kan man sige? Den breder sig ud som sådan et A. A formet din. Og det betyder, at du tidligt i livet ikke har haft så meget Jing. Altså så meget energi, og du får mere og mere i livet, så det er som om der kommer, der kommer mere til dig, så det er som om. Nu vælter jeg min te her. Der kommer bare mere energi, mere held, mere kreativitet. Det er som om det vokser, altså med med med årene eller hvad man skal sige. Så det er jo også et kunstnertræk, kan man sige. Eller kreativitetstræk. Så jeg tror du kommer til at finde på en masse ting hen ad vejen. Sikkert nu. Vi snakkede om en masse forskellige ting, så jeg tror din dit system vil gå i gang til at få de her ideer lidt a la da du var barn. Uh, vi laver loppemarked, vi laver cirkusshow vi laver. Så på den måde vil dit system begynde sådan,
Uh og så kan vi gøre sådan og vi kan lige ringe til dem og skal lige have noget information der, og så begynder det ligesom at køre på den der måde der. Så det er ret spændende.
Det er sjovt, du siger det der med 40'erne, fordi jeg føler, at selvom det her første år i mit 40 år har været altså helt crazy, på en eller anden måde, så oplever jeg måske også noget af den drivkraft, drivkraft, som jeg også havde, da jeg var barn, altid godt kunne lide at finde på, organisere og gøre, og alt muligt. At den også er ved at vende tilbage til mig på en eller anden måde. Så jeg synes bare.
Det er nemlig det. Og det er den drivkraft, som på en eller anden måde er linket til det sjælelige. Sjælen er jo sådan set bare et lys, og det er meningen vi skal følge det lys. Altså det der, det der får os, hvad kan man sige, opløftede, altså glade, passionerede. Vi skal følge de her følelser. Altså det passionerede skal vi følge, fordi det er en GPS, og der kommer noget drivkraft med det, kan man sige. Så man kan ikke sige, at sjælen har en drivkraft. Men det har din krop. Og det er jo det, jeg snakker om, som er det her Jing, altså den her Chi, vores energi der, når man kommer på plads i ens sjæl og kan mærke det er min Code of Conduct. Og det er min lege. Og det er det jeg kæmper for. Så begynder din krop, altså din fysiske krop også at linke ind. For det er dét, din krop passer jo til din sjæl. Så begynder det at linke ind, og så begynder man at føle sig mere sund og mere vital.
Få mere energi, lige pludselig. Altså, så sker der altså noget kropsligt, fordi det er alkymi det her. Det er ligesom ding ding ding. Så der var den rigtige nøgle. Og så altså.
Så det du gør, er i virkeligheden at læse op fra panden og så ned igennem ansigtet, og det så også de forskellige aldre vi har i livet.
Så vi har på ørerne har vi fra 0 til 7 på det ene øre og så fra 8 til 13 på næste øre. Og så har vi oppe i hårgrænsen. Heroppe har vi teenageårene altså sådan fra 14 til 17 18 stykker, og så har vi 20'erne. Det er hele panden. så der kan man se, hvordan ens 20'ere har været. Og dine har været ret okay på nogle områder, men også ret sammenpresset. Og du har skullet lære meget, og det har været næsten too much nogle gange. Så er du lige kommet igennem den. Okay, nu har jeg den vist. Og så bum, så kom 30'erne, hvor det lige skulle væltes lidt mere igennem, og det er som om nu ligger der en masse erfaring til dig. Det skal selvfølgelig fordøjes, og det er det du har brugt dit første 41. år på. At det simpelthen skulle fordøjes det her. Fordi det materiale. Og det her materiale skal bruges netop til at åbne op og lave den her Code of Conduct til plus, så du virkelig bliver den her warrior og hvad vi skal kalde det.
Så ja, man kan se aldrende, man kan se mønstre, så på den måde kan jeg jo ikke se ind i fremtiden. Nogle gange får jeg billeder, men i virkeligheden er teknikken altså face reading teknikken er, at man kan se mønstre. Og så kan jeg se, fortsætter det mønster i plusform eller i minusform. Og det er vigtigt at få den over i plusformen, fordi så begynder du at give til verden i stedet for at hænge fast i de her traumemønstre, hvis man kan sige det sådan.
Og så er munden så 60'erne eller hvad? Og så er hagen er.
Ja så har vi 70 og 80 og 90 hernede under. Så nu har jeg jo også siddet og kigget sådan her under øjnene. Og det er da du startede, altså da du kom herover, så var det som om det også meget tungt mørkt. Og det er sådan det letter. Jo mere vi snakker om de her ting, jo mere letter det. Og det er fordi der har været noget i dit vand element. Vandelementet, det er nyrer og blære og de rummer dybde. Man kan sige i kinesisk medicin, så separerer man ikke følelser og organer. Det hænger sammen det her. Så hvis du har en masse angst, så vil det påvirke dine nyrer, hvis du har mange blærebetændelser, nyrebækkenbetændelse. Så vil det også begynde at påvirke dine følelser på et tidspunkt, så det påvirker bare hinanden på kryds og tværs. Og der kan man sige, at vandelementet altså som rummer nyrer og blære, det er, hvad kan man sige, det er det dybeste, det dybeste af alle fem elementer vi har.
Vi har ild, vandt, træ, jord og metal. Og vand, det ligesom det dybde. Det ved vi jo også fra havet, der er dybt. Så der er nogle niveauer, man kan komme ind i, og man har brug for bevægelse. Altså hvis ens vandelement er stagneret, så har man brug for at noget bevæger sig, og man har brug for noget nyt. Man har brug for at lære noget nyt også. Så det er ligesom det, der på en eller anden måde kører i dig lige nu. Og fordi vi sidder og har den her samtale, så det som om det bliver renset ud, fordi at det begynder, de ting du har lært begynder at falde på plads. Fordi det når selvfølgelig, det skulle jeg igennem. Og nå ja, det giver mening, og så begynder tingene at falde på plads, og så kan jeg se, at vandelementet begynder at blive brugt på en ressourcefuld måde, og ressourcen i vandelementet er retning. Hvis vi tænker igen på havet kæmpe skib, det har en retning, og vi vil selvfølgelig gerne have at føle, at vores liv er sådan et stærkt stort skib, der bare kan trodse bølgerne i stedet for en lille jolle, der bare ligger og vipper, hver gang der lige er en lille.
Og så sidder vi ligesom der. Så vi vil gerne bruge ressourcerne i vandelementet, og det er jo også at kigge på smerte og kigge på angst og kigge på de her ting, opleve dem og så også give slip på dem. Så ikke tro på den angst altså.
Den tror jeg så også, altid været der på en eller anden måde. Altså sådan en, ikke, men klart jo en angst er der, har der også været til stede. Synes også der er sket meget med min krop. Jeg synes faktisk også der er sket meget med mit ansigt, de sidste par år. Altså hvor jeg tænkte sådan, Gud jeg synes jeg ser forandret ud. Men det kommer jo selvfølgelig også, altså nu er jeg lige blevet 40 og alt det her, men fornemmelsen af at være i min egen krop er blevet anderledes.
Ja, jeg oplevede nemlig, da jeg lå i, altså lige inden jeg blev skilt, også den der følelse af at være fuldstændig overvældet. Og jeg tog også enormt meget på og følte mig fuldstændig fyldt op. Og gik så altså både til akupunktur og homeopat og sådan noget. Det er ligesom blevet roligt igen, og jeg kunne nærmest heller ikke mærke min krop. Så det kan også godt være sådan noget.
Altså at der har været så meget.
At stofskiftet simpelthen bare kokser lidt rundt, så man faktisk ikke helt, altså kan komme ned i kroppen, fordi det er stresset. Det kan godt føles som om man er skåret over på midten, og der ligesom kører noget heroppe og noget andet hernede, og de ikke er altså, hvad kan man sige, synkroniseret?
Har du lagt mærke til at jeg har et ar her? Jeg blev bidt af en hund, da jeg var lille, så jeg har sådan en, det er i næsen.
Det kan jeg godt se. Og det er jo lige, den linker jo ind i det her med dit formål jo. Og så hvis du havde været 20, arh man må først får en rigtig face reading når man er 25. Så hvis du havde været 25 og kommet og jeg havde set det ar, så havde det givet mig et clue til, der er et eller andet med din karriere vi skal, var jeg ved at sige, hjælpes ad med, eller der er noget vi skal sørge for det ikke går ned ad en forkert sti, på en eller anden måde, fordi det har været svært for dig. Så man kan sige aret er en slags, indikator. Nogle bliver bange, noget Sker der noget dårligt? Nej, det gør der ikke. Hvis du vælger vejen fra din sjæl, og hvis du lader være med at gå ned af traumevejen og blive ved med at reetablere det samme traume igen og igen. Men hvis du begynder at finde din Code of Conduct. Lege din lege. Gør de ting. Giv slip på din karma. Tilgive de folk.
Da da da da da. Så skal det nok. Men der kommer lige til at være lidt. Og den er nemlig linket på din karriereside, den her. Så der har været nogle ting, du skulle rense ud i på en eller anden måde, og du er fuld på vej nu. Og nu bliver den helt ildrød herinde linjen, så det kan den godt lide, vi lige får talt om det her, fordi der er sådan en udrensning på en eller anden måde i det her. Og nu begynder den også meget at dele sig op i to, så den viser, dit ansigt, viser egentlig bare tak eller ja eller, nu kan vi give slip på det, så det er ligesom det er fint på vej. Altså det er, det var godt du lige spurgte om det, fordi det havde det ligesom lige brug for, eller dit nervesystem har brug for at få renset ud i, i den betydning eller hvad man skal sige. Så vi har jo en skæbne. Det har vi alle sammen, og vi har alle sammen noget karma, forskellige ting vi skal igennem og der er ikke noget at være bange for.
Men det handler egentlig bare om at finde hjem til sig selv og leve derfra. Så skal det nok gå godt. Og ja, så har vi jo forskellige læringer, som vi skal igennem, som du også skulle igennem, som du kommer til at bruge. Bruge din fremtid på en plus måde.
Så det har været helt vildt rart at tale med dig om det, og jeg synes, at det giver så meget mening. Altså jeg kan også, jeg vil virkelig tage din læsning til mig og gå herfra og tænke i frihed, kærlighed og retfærdighed og bruge det aktivt nu, i det her nye, der skal til at ske.
Fedt!
Og det jeg lige kan tilføje, det er, at tit så finder vi jo også hinanden. Det sjove er, at jeg har faktisk præcist de der tre også. Og tit finder man hinanden. Og det er tit også der de gode samarbejder er, når man har de samme koder. Fordi man har jo prøvet eller, det har jeg da, og det har du sikkert også prøvet, at man laver nogen samarbejder med nogen, og man tænker yes, god ide. Og så er der bare et eller andet, man taler forbi hinanden, og det går bare ikke. Og man er sådan Arh, og det er fordi at koderne ikke passer sammen. Så hvis og når man laver samarbejder, så kan det være ret fint at stille skarpt på, hvad er det for en Code of Conduct, vi er ude i her? Hvad er det vi vil skabe? Er det frihed, kærlighed, omsorg?
Ja, og hvor mange forskellige er der?
Tusindvis.
Altså, man skal jo egentlig bare tænke lidt i en eller anden form for skaberkraft, der kan, der kan give en vækst. Altså jeg havde en i går, som havde det her med at føle sig af værdi. Det var hendes kode, at alle mennesker på jorden fortjener at føle, at de er af værdi. Det var også en vildt smuk kode, og det giver jo sig selv, at det hun så har oplevet i minus som hendes traume som barn, det er at føle sig værdiløs. Jeg får helt gåsehud nu, fordi det er jo så hårdt, men det er også enormt smukt, at hun har oplevet den her værdiløse følelse og nu i dag skaber og virkelig kan se folk og hjælpe dem med den værdikode. Og når vi har oplevet minusformen, så kan vi, altså, der skal ingenting til, så kan vi mærke, om den er der eller ej. Så jeg kan jo mærke, når jeg ikke ser folk. Altså jeg kan mærke, at den var der sgu ikke helt, fordi den der kærlighedskode, den connection var der ikke, eller hvad det nu kan være.
Så vi er skabt til at skabe den kode, når vi har har den kode som hedder værdiløs. Nu hedder din så kærlighed, frihed, retfærdighed. Der er sikkert også flere.
Men det har også altid været enormt rart at være i dit selskab og tale med dig, synes jeg. Så det giver mening?
Kæmpe ære
Det er sjovt, det har vi faktisk aldrig snakket om før. Men det giver ret god mening, at vi hele tiden på en eller anden måde søger hinanden, fordi det er sådan, der er et eller andet her, der passer sammen.
Fattima, tusind tusind tusind tusind tak fordi du ville være med. Og jeg kan jo kun opfordre til, at man kommer og besøger det her på Vesterbrogade, hvor du laver alle mulige fantastiske ting.
Det var en kæmpe fornøjelse.
Og du har jo også skrevet flere bøger om eller som hvis man ligesom er interesseret, så kan man gå ud og læse og har.
Lavet en bog om ansigtslæsning. Sådan en journal, altså om årstiderne, hvor man kan skrive lidt dagbog. Jeg har lige skrevet et lille kapitel i en ansigts yogabog, netop der handler om at forstå ens linjer, så man ikke bare vil have dem væk eller putter botox i dem for at få dem væk, men lige prøver at forstå det. Ikke fordi jeg har noget imod folk får botox, men det der med at forstå, hvad det er de der linjer fortæller, synes jeg i hvert fald er vigtigt, fordi det er en historie. Det er følelser. Vi skal, vi skal lære at komme hjem og være selvkærlige også. Jeg sidder lige og pønser på min næste bog, som kommer til at handle om følelser.
Vigtigt. Vigtigt. Ja. Ej men Fattima. Tusind tak. Af hjertet tak, vil jeg sige tak.
Tak.
